google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Bill Gates vej til succes forklaret på ét billede

Bill Gates vej til succes forklaret på ét billede

Vejen til succes

Der findes af gode grunde ikke kun én vej til succes. Vejen kan være snørklet, ufarbar og fyldt med overraskelser. Bill Gates har opnået enorm succes, men vejen dertil har ikke været snorlige.

Vejen har faktisk været fyldt med bump. På vejen har computerikonet droppet ud af Harvard, været i infight med Steve Jobs og blevet sagsøgt af den amerikanske stat. Det har ikke altså ikke altid været en dans på roser for den levende legende, Bill Gates.

Bill Gates vej til succes forklaret i ét billede

Sådan begyndte Bill Gates at hacke

I en alder af 13 år, så Bill Gates for første gang en computer. Skolen han gik på, købte kort tid efter en computer og en fjernskriver. Fjernskriveren blev i tidernes morgen brugt til at overføre tekst over radio eller telelinje. Den mistede dog sin relevans i den vestlige verden kort efter internettets indtog. Nok om fjernskriveren og tilbage til 13-årige, Bill Gates. Bill Gates betalte skolen for at måtte bruge den nyerhvervede computer, men på et tidspunkt havde han ikke flere penge og måtte derfor finde en løsning på pengeproblemet. Han hackede sig derfor ind på computeren, så han kunne bruge den helt og aldeles gratis. Dette ungdommelige stunt opdagede skoleledelsen desværre, hvorfor han blev smidt ud af skolen. Kort tid efter fandt skoleledelsen dog ud af, at hans computerevner var særlige og de bad ham derfor om at udbedre fejl på computeren. Det var altså startskuddet til Bill Gates karriere som hacker, udvikler og verdensfænomen.

Læs også: 5 bøger de fleste millionærer læser inden de fylder 30 år  

Poker og videospil slår Harvard

På trods af Bill Gates’ kærlighed til computerprogrammering, og måske som et resultat af hans fars indflydelse på ham, valgte Bill Gates at begynde på Harvard i efteråret i 1973. Baseret på hans egne udtalelser gik hans krop på Harvard, mens hans sind koncentrerede sig om helt andre ting. På Harvard brugte han det meste af sin tid på at spille poker og computerspil. Han mødte altså sjældent op til timerne.

Læs også: Magnus Kjøllers opskrift på succes som iværksætter 

Hans gode ven Allen

Allerede som 15-årig begyndte Bill Gates og hans folkeskoleven Allen, at tjene gode penge. Makkerparret udviklede Traf-O-Data, som kort fortalt var udviklet til at måle flow i trafikken i Seattle-området. Dette program tjente de to teenagere 20.000 dollars på. Det skulle dog vise sig kun at være starten på deres samarbejde.

I december 1974 præsenterede Allen en avisartikel for Bill Gates. Avisartiklen omhandlede verdens første mikrocomputer – Altair 8800. Nu øjnede Allen og Bill Gates en kærkommen mulighed. Bill Gates og Allen ringede med det samme til fabrikanten af vidundermaskinen. Fabrikanten var MITS, som lå i Albuquerque, New Mexico. Gates fortalte direktøren af MITS, at Allen og han selv, havde udviklet en version af det populære computersprog BASIC til Altair 8800. Direktøren var yderst interesseret og bad derfor Gates og Allen om at vise ham det. Problemet var blot, at det friske makkerpar ikke have udviklet noget som helst endnu. Derfor begyndte Gates og Allen med det samme, at arbejde både dag og nat på i Harvards computerrum. Harvard havde ikke den nye Altair 8800, hvorfor Gates og Allen var nødt til at simulere den på de computere de havde til rådighed. Efter lange nætter med hårdt arbejde blev de færdige og Allen fløj til Albuquerque for at testkøre deres produkt. Hverken Gates eller Allen havde nogen som helst ide om, hvorvidt programmet ville kunne køre på Altair 8800. Men køre – det gjorde det. Gates droppede derfor øjeblikkeligt ud af Harvard og flyttede med Allen til Albuquerque, hvorefter de officielt etablerede Microsoft. MITS kollapsede umiddelbart efter, men på dette tidspunkt udviklede Allen og Gates allerede software for andre computer start-ups som Commodore, Apple og Tandy Corp.

Resten er historie, som man siger.

Du kan læse meget mere om Bill Gates i den anmelderroste bog: The Innovators: How a group of Hackers, Geniuses, and Geeks Created the Digital Revolution. 

Kilde: www.adioma.com