google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Danmark er Europas bedste sted at drive forretning

Danmark er Europas bedste sted at drive forretning

Danmark i top

Danmark giver de europæiske lande baghjul. Er du drevet af en indre lyst til at starte op som selvstændig? Er svaret ja, så er Danmark et af verdens bedste steder, at udleve din drøm.

Ifølge en ny rapport fra Verdensbanken, er Danmark det land i Europa, hvor det er lettest at starte en virksomhed. Rapporten ”Doing Business 2017” belyser desuden, at det danske erhvervsklima er det tredje bedste globalt set, kun overgået af New Zealand og Singapore. Du kan læse hele rapporten her.

Kilde: Doing Business 2017. A World Bank Group Flagship Report

Ros til det offentlige system

Danmark er i flere år blevet placeret højt på Verdensbankens erhvervsindeks, men det er et par år siden de sidst indtog førstepladsen i Europa. Det er 15.gang, Verdensbanken publicerer ”Doing Business” rapporten, der er baseret på målinger af ti parametre med størst betydning for virksomheder. Målingsparametrene omhandler bland andet, hvor det er nemt at starte virksomhed, registrering af ejendom, hvor hurtigt byggetilladelser håndtereres, adgang til kredit, skatteopkrævning og flere andre aspekter. De helt store roser går derfor til det offentlige systems effektivitet. Den liberale minister, Anders Samuelsen, udtaler i denne forbindelse følgende til Ritzau i en skriftlig kommentar:

”Det er flot, at Danmark endnu engang fastholder sin position på Verdensbankens toneangivende erhvervsindeks. Men det er vigtigt ikke at tro, at det er tilstrækkeligt at have en effektiv offentlig sagsbehandling,” skriver Anders Samuelsen.

Udenrigsministeren er altså tilfreds med den flotte placering, men der er altid et men:

”Hvis Danmark skal sikre sin position på den lange bane, må vi også sikre, at det bliver billigere at drive virksomhed i Danmark (…) Derfor skal vi hele tiden arbejde for at sænke omkostningerne og fjerne bureaukrati, så fremtidens store virksomheder lægger deres investeringer i Danmark og ikke vores nabolande,” fastlår Anders Samuelsen.

Plads til forbedring

Selvom Danmark ifølge Verdensbanken er det bedste sted i Europa at drive forretning, så er der altså ifølge udenrigsministeren stadig plads til forbedring. Bureaukrati er ofte en af problemstillingerne når man skal oprette og drive forretning, da der er et hav af lovmæssigheder, man skal have styr på. Hvis du har i sinde at starte virksomhed i det bedste land i Europa, så kan vi hjælpe dig. Vi tager os af alle lovmæssigheder og sørger for at dit selskab bliver oprettet nemt, hurtigt og korrekt. Bureaukrati er, som Anders Samuelsen påpeger, et område vi i Danmark kan forbedre os på, og det er netop det vi bidrager til. Du kan oprette dit nye selskab her.