Disse vovehalse kan løbe afsted med IVÆKST-prisen 2017

Disse vovehalse kan løbe afsted med IVÆKST-prisen 2017

IVÆKST-prisen 2017

Hvert efterår uddeles IVÆKST-prisen, som hylder iværksættere og vækstvirksomheder. Det er den gode iværksætterhistorie og ikke kun økonomiske nøgletal, der afgør, hvem der skal løbe afsted med hæderen indenfor de forskellige kategorier. De nominerede er for længst blevet offentliggjort på ivækstprisen.dk, og for de interesserede, er der kun en dag tilbage at stemme i. Priserne overrækkes den 13. November 2017, hvor vi selvfølgelig vil følge med og opdaterer jer, når vinderne er fundet.

Der bliver uddelt 6 priser fordelt udover 6 forskellige kategorier. Kategorierne er følgende:

  • Årets Startup/Corporate Collab
  • Årets væksteventyrer
  • Årets mønsterbryder
  • Årets Idealist
  • Årets Unge Håb
  • Årets Vovehals

I dette blogindlæg vil vi præsentere kandidater fra kategorien ”Årets Vovehals”, fordi vi er vilde med folk, der tør tage chancen og springe ud på dybt vand. Iværksætteri handler om mod, engagement og viljestyrke og derfor vil i dag prise, dem der efterlever dette. En vovehals tager chancer, hvor ingen andre ser det mulige og kaster sig ud i situationer, som de færreste ville. Læs mere om de andre kategorier og nominerede på ivækst.dk.

Her de nominerede vovehalse

Dare to Eat

Jessica, Malena og Maria står bag de grænseoverskridende produkter hos Dare to Eat, hvis vision er, at introducere danskerne til spiselige insekter. Insekter er en yderst sund og bæredygtig proteinkilde, og er hverdagsspise i lande som Thailand og Japan, hvor du sagtens kan nyde en portion ristede græshopper til din fadøl eller myreæg i din burrito. Spiselige insekter er dog, som bekendt, langt fra et hit på hylderne i Danmark, og det er derfor modigt at forsøge at lokke danskerne til at inkorporere insekter som en naturlig del af deres kost.

Brand Heroes 

Influencer-marketing er et vigtigt parameter i store B2C-virksomheders marketing mix, og der er kamp om influenterne. Den 1. april 2016 startede Thomas Bro og Rasmus Arendt Brandheroes og har i dag 24 ansatte fordelt på deres kontorer i Randers, København, London og New York. Mange fysiske butikkers salg er faldende med konkurrence fra online-shopping, men her er Brandheroes med til at hjælpe virksomheder med at nå deres kunder ved hjælp af lokale brand- og butiksambassadører. Bloggere har nu endnu bedre muligheder for at gøre hobby til levevej.

Copenhagen Sparkling Tea Company 

Erhvervsmand, Bo Sten Hansen, og den prisvindende sommelier, Jacob Kochemba, valgte i 2017 at stifte virksomheden Copenhagen Sparkling Tea Company. Den innovative duo har skabt en ny kategori af unikke gourmetdrikkevarer, som kommer i varianter med og uden alkohol.

Lendme

Lendme har en vision om at hjælpe danskere med at finde det billigste og mest fordelagtige lån. Lendme ændrer måden hvorpå danske forbrugere opnår det bedste lån- Dette ved at lade bank-mastodonterne konkurrere om, at give det bedste lånetilbud på en åben markedsplads. I dag kan man som dansker kun sammenligne lånetilbud ved selv at ansøge om lån hos hver enkelt bank – en proces som både er tidskrævende og kompliceret. Lendme ønsker at gøre op med den forældede tankegang ved, at man som forbruger kun ansøger en gang på Lendme.dk hvorefter bankerne konkurrerer om at give forbrugerne det bedste tilbud.

Archii

Archii bygger AI-software, der automatisk finder og organiserer virksomheders dokumenter. Det er en plug & play løsning, som ved hjælp af kunstig intelligens fjerner menneskelige fejl fra virksomheders dokumenthåndtering. Det betyder, at virksomheder undgår, at deres medarbejdere spilder vigtig tid og mister dyrebar viden, fordi de ikke kan finde hinandens dokumenter. De vil skabe en førende softwarevirksomhed, der skal hjælpe virksomheder på globalt plan med at få styr på og orden i deres dokumenter.

Sp8ces

Sp8ces er en ny modig deleøkonomisk startup-virksomhed, som transformerer restauranter, der fortrinsvis er åbne om aftenen, til et netværk af inspirerende coworking lokationer om dagen. Sp8ces tager restaurantlokaler, som står tomme uden for åbningstid i dagtimerne og forvandler dem til fleksible og simrende kontor­fællesskaber for freelancere, selvstændige og mindre virksomheder. Der forefindes ingen præsentationsvideo fra Sp8ces.

Er du selv interesseret i at start din egen virksomhed, kan du gøre det lige her.