google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Øl gør dig klog og kreativ

Øl gør dig klog og kreativ

Øl kan give dig den gode idé

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er dog ikke fuldemandssnak – øl gør dig klogere og mere kreativ.

Det kan være en god idé, at drikke øl, hvis det kniber med at komme på gode ideer. Når du skal starte som selvstændig, er det som udgangspunkt vigtigt at udvikle et godt produkt, men det er af gode grunde også den mest besværelige del af processen. Måske er øl vidundermidlet, der kan føre dig fra tanke til handling. En gruppe forskere fra Illinois-universitetet i Chicago har undersøgt hvordan hjernen fungerer under alkoholindtagelse og der er godt nyt. Undersøgelsen er fra 2012, så nyt er så meget sagt, men det er dog stadig yderst relevant.

Øl slår ædruelighed

Det er ikke nogen hemmelighed, at mænd i årevis har følt sig som verdensherskere, der kan redde miljøet, sikre verdensfred og løse alle jordklodens problemer, når de har drukket en fadøl eller ni. Der er dog noget om snakken. Forskerne havde inviteret 40 fuldvoksne mænd til at deltage i undersøgelsen. Halvdelen af de fremmødte mænd skulle bunde to store fadøl, mens de resterende tyve mandsskabninger skulle forblive ædru. Umiddelbart efter alkoholindtagelse blev de alle stillet overfor en række ”hjernebruds-opgaver”. Opgaverne bestod af forskellige associationslege, hvor deltagerne blev eksponeret for tre ord og selv skulle finde det fjerde, der passede ind i sammenhængen.

Resultatet var yderst interessant. Ifølge New York Daily News klarede de øldrikkende mænd sig langt bedre end mændene på vandvognen. Fulderikkerne løste 40 procent flere opgaver end de resterende. Derudover var de øldrikkende også tre sekunder hurtigere til at løse opgaverne end de, der ikke havde indtaget alkohol.

Øl svækker hukommelsen, men styrker kreativiteten

Det interessante i denne sammenhæng var at mændene med alkohol i blodet var dårlige til at løse hukommelsesopgaver, men de var langt bedre til at løse kreative opgaver. Dette konkluderede psykolog Jennifer Wiley fra Illinois-universitetet i Chicago. På netsitet Federations in Behaviorial and Brain Sciences, skrev Jennifer Wiley følgende:

”Vi har den antagelse, at evnen til at fokusere på et problem eller at have meget viden er bedst, når man skal løse problemer. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Innovation kan opstå når folk ikke er så fokuserede. Nogle gange kan det være positivt at være lidt distraheret. Nogle gange kommer de virkelig kreative ideer, når du drikker et glas vin til maden,” skriver Jennifer Wiley.

På trods af at undersøgelsen er fra 2012, er den stadig yderst aktuel, da positive nyheder omkring øl altid fortjener opmærksomhed. Du skal altså ikke miste modet, hvis du har problemer med at komme på den rette idé til din nye virksomhed. Styr ud imod køleskabet, tag to dåseøl, vend tilbage til lænestolen, åben øllene, drik dem og voila! Måske går det ikke så nemt, men det er da forsøget værd. Når du har opfundet den dybe tallerken, kan du oprette dit nye selskab her.