google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Magnus Kjøllers opskrift på iværksættersucces

Magnus Kjøllers opskrift på iværksættersucces

Hvordan får man succes som iværksætter?

Hvis der fandtes et universelt svar på, hvordan man bliver en succesfuld iværksætter, ville de fleste mennesker nok vælge at starte deres egen virksomhed. Den universelle opskrift på succes findes desværre ikke, men der er nogle mennesker, der har mere styr på ingredienserne end andre. En af dem er den 33-årige bornholmskfødte serieiværksætter, Magnus Kjøller.

Magnus Kjøller har fået iværksættergenet ind med modermælken, da han er opvokset i en familie, hvor både hans far og bedsteforældre var selvstændige. Som 15-årig flyttede Magnus Kjøller fra Bornholm til Aalborg, hvor han tog en HTX-uddannelse, hvorefter han læste videre til Datamatiker på Nordjyllands Erhvervsakademi.

Fra en meget ung alder har Magnus Kjøller interesseret sig for iværksætteri, hvilket klart kom til udtryk i den gave han gav sig selv på hans 18 års fødselsdag. Gaven var et CVR-nummer. Siden den dag har Magnus Kjøller etableret flere succesfulde virksomheder, hvor CM Network og Forbrugerpost bør nævnes, som de mest fremtrædende. Begge virksomheder er for kort tid siden blevet solgt.

Efter salget af CM Network og Forbrugerpost har Magnus Kjøller valgt at ændre sit forretningsmæssige fokus. Fremover vil serieiværksætteren fokusere på at lave investeringer og støtte iværksættere. Magnus Kjøller slår i dag sine folder, som Business Angel, hvor han investerer i og hjælper startups med at komme sikkert fra land. Dertil har han siden 2011 fokuseret på at opbygge en større ejendomsportefølje.

Der er altså tale om en mand, der ved, hvad der skal til for at skabe værdi, få succes og som resultat heraf tjene styrtende med penge.

Vi har fået os en snak med Magnus Kjøller, som i øjeblikket er bosiddende i Dubai. Vi har spurgt ind til opskriften på succes som iværksætter:

Er man født med et iværksættergen eller kan alle blive iværksættere?

“Som alt andet i livet tror jeg ikke på, at man er født til noget specifikt. Man er et produkt af ens omgivelser, og de påvirker en til at blive den man er. Jeg kommer fra en familie, hvor både min far og bedsteforældre var selvstændige. Af denne grund virkede det naturligt for mig, at fortsætte ned af samme sti.

Mange har lyst, men er nervøse for at tage springet ud i livet som selvstændig. Hvad er dit råd til dem der tøver?

Hvad siger man til personen, der er bange for, at hoppe i swimmingpoolen? Bare gør det! Hvis det er noget man vil, skal man naturligvis klæde sig selv på til det, men ellers så handler det bare om at springe ud i det!”

Hvordan når du frem til den gode idé?

“I dag bruger jeg det meste af min tid på at investere i Startups qua min rolle som Business Angel, så jeg bruger ikke så meget tid på produkt- og ideudvikling længere. Dog har jeg altid praktiseret “deep work”. Vi lever i en verden, hvor vores teknologiske dimser konstant forsøger at fange vores opmærksomhed med notifikationer, instant messaging, snaps, news alerts og hvad ved jeg. Hvordan kan det forventes af os, at vi kommer på gode ideer, når vi bliver forstyrret hvert andet øjeblik?

For at komme frem til de gode ideer tror jeg meget på, at man skal trække stikket og give sig selv mulighed for at tænke uden afbrydelser og støj. For nogen betyder det en lang gåtur i skoven, og for andre er det at låse sig inde på et hotelværelse i en weekend, mens man arbejder på løsningen til et kompliceret problem. Min personlige favorit til at undfange gode ideer og løsninger på komplicerede problemstillinger er lange flyveture uden internetforbindelse.

Opret din egen virksomhed nemt, hurtigt og billigt her. 

Hvad bør man forholde sig til inden man starter virksomhed?

“Det er vigtigt, at man afklarer med sig selv, om det er noget man er klar til at ’comitte’ sig til, og man er parat til, at ofre det, som det kræver. Man skal være afklaret med, at man i en periode skal leve på smalkost og undvære tid med familie og venner.

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af ’delayed gratification’ – altså hvor man udskyder en kortsigtet gevinst for en større, men senere får gevinsten. Selvom jeg tjente mine første seriøse penge som 20-årig, fik jeg ikke kørekort, bil og hus før jeg var 25. Jeg geninvesterede det hele i min virksomhed, som så også voksede sig den tand større.”

Hvordan har du håndteret modgang?

“Face the Music! Hvis du har et problem, så adressér det. Angrib det head on. Vær ikke bange for at tage en konflikt, analyser problemet, opstil dine muligheder, tænk langsigtet, sæt dine følelser til side og vælg den bedste løsning.”

Hvad er det bedste råd du kan give til folk, der drømmer om et liv som selvstændig?

“’Commitment’ er nøglen. Hvis du skal gøre det, så lad være med, at gøre det halvt.”

Hvilke negative aspekter er der ved livet som iværksætter?

“At kaste sig ud i en karriere som selvstændig er naturligvis forbundet med en usikkerhed.
Særligt i starten skal man være klar til at give afkald på tid med venner og familie, materialistiske goder mm.”

Hvis du skulle skrive en opskrift på, hvordan man får succes som iværksætter, hvordan skulle den så lyde?

“Identificer et behov eller et problem. Find en løsning. Gå i gang og fokuser på eksekvering.”

Hvis du har en god idé, men du mangler investering for at kunne komme i gang, så kan du med fordel sende Magnus Kjøller en ansøgning, hvor du præsenterer din idé. Du kan ansøge om finansering her.