5 danske podcasts til iværksætteren

5 danske podcasts til iværksætteren

Podcasts til iværksætteren

Podcasts er det nye sort. Iværksættere er stort set altid på farten og har ofte meget travlt, derfor kan podcasts være en god måde at indhente ny viden på. Podcasts kan høres overalt, og de er at finde i din egen bukselomme. Det er bare at lirke mobilen op fra denimbuksen, ryste den for lommeuld, indtaste adgangskode, iføre sig høretelefoner og trykke på afspil. Nemmere bliver det vist ikke. Iværksættere lever ofte efter mantraet ”tid er penge”, hvilket kort opsummeret betyder, at tid er kostbar og ikke skal bruges på ”ligegyldigheder”. Det smarte ved podcasts, er at de netop kan høres i alle situationer. Du får leveret værdifulde informationer direkte til dine øregange og du kan arbejde på andre ting og tjene penge imens. Det er lean-management i ordets fineste forstand!

Der findes et hav af både nationale og internationale podcasts derude, hvorfor vi i det følgende blot vil introducere jer for et velvalgt udpluk. Vi har selvfølgelig valgt de podcasts, der giver dig mulighed for, at lade portemonnæen ligge i lommen. Tid er penge, og der skal spares, hvor der spares kan, så værsgo!

1. Podcast med tidligere deltagere i Løvens Hule

Rekrutteringsbureauet Statum, som specialiserer sig i scale-ups, og de behov der følger med væksten i en virksomhed, har for nyligt publiceret en yderst interessant podcast. Stifterne af Statum så i 2018 selv de frygtindgydende løver i øjnene og forlod “Løvens Hule” med en investering på 1.000.000 kroner fra Tommy Ahlers og Birgit Aaby. Dette med disse ord fra Tommy Ahlers: “Den bedste team præsentation vi har set. I Iværksætteri er det i nærheden af 12 tallet”. Siden er Statum blevet et etableret rekrutteringsbureau, som nu også laver podcasts om iværksætteri. I podcasten møder men tidligere deltagere fra programmet “Løvens Hule”, som fortæller om oplevelsen i “Løvens Hule”, og om hvordan det går deres virksomhed i dag. Dette er en yderst lærerig og spændende podcast for både etablerede og nystartede iværksættere.

LYT TIL PODCASTEN HER

2. De 6 hatte 

Iværksætterprogrammet ”De 6 Hatte” hylder dem, der har modet til at følge instinktet og drømmen om at gå egne veje og starte egen virksomhed. Hver uge inviteres et stærkt panel af veletablerede entreprenører og pengefolk i studiet. Her tager de en iværksætter og dennes forretningside under kærlig behandling. Panelet hjælper den givne iværksætter med eventuelle problemstillinger og sender iværksætteren godt videre på vækstens forhindringsfyldte vej. Podcasten kan høres på mobil og computer.

LYT TIL PODCASTEN HER

3. Iværksætter Podcast 

”Iværksætter Podcast” er som ejeren bag tiltaget beskriver ”af iværksættere, for iværksættere og med iværksættere”. Dette podcast kan du ligeledes lytte til kvit og frit og sådan vil det forblive. På denne side er der et hav af podcasts med forskellige iværksættere med vidt forskellige baggrunde hvilket sikrer, at der er noget for enhver. Der er i øjeblikket 122 podcasts, der behandler interessante emner, som finansiering og administrering af virksomheder og meget, meget andet. Podcastene høres bedst ved at downloade en podcast app på mobiltelefonen, hvorefter podcastene kan høres hvor og hvornår du vil.

LYT TIL PODCASTEN HER

4. SuccesKriteriet 

”SuccesKriteriet” er selvudnævnt som en podcast om drømme og ambitioner. I denne podcast kan du som lytter følge forskellige iværksættere under processen fra den gode ide til investering, markedsføring og exit. Den underskønne Ane Cortzen er vært, hvilket i sig selv trækker podcasten op. Du vil her møde og lytte til store skikkelser indenfor dansk erhvervslyd. Der kan udloves statsgaranti på, at du bliver klogere af denne podcast.

LYT TIL PODCASTEN HER

5. Morten Resen: Startup

Den tidligere tv-vært, som de fleste danskere kender fra hans tid i Go’morgen Danmark har lavet en særdeles anbefalelsesværdig podcast. Morten Resen sagde farvel og tak til det sikre og stabile liv, som vært hos Go’ Morgen Danmark for at jagte iværksætterdrømmen. I podcasten “Startup” giver Morten Resen dig et dybdegående indblik i livet som selvstændig. Man følger opbygningen af hans virksomhed fra en idé på et stykke papir til jagten på investorer, der kan gøre hans drøm til virkelighed. Denne podcast kan have stor værdi for iværksættere, der efterlyser en konkret og velunderbygget handleplan, når en idé skal bevæge sig fra tanke til virkelighed.

LYT TIL PODCASTEN HER

Der som beskrevet tusindvis af podcasts derude, så det er bare at komme igang med at lytte. Såfremt disse podcasts gør dig mere interesseret i at starte ny virksomhed, kan du stifte dit nye selskab hos os. Det kan du gøre lige her. 

Se første afsnit i serien “Iværksætterhistorier”