google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Sådan bliver du mere innovativ

Sådan bliver du mere innovativ

Innovation og iværksætteri er blevet to af den moderne verdens mest populære buzzwords og der går til tider inflation i brugen af dem. Du skal være innovativ og tænke ud af boksen, men er der overhovedet en opskrift på nytænkning eller er der blot tale om populære fænomener uden indhold? I det følgende vil vi komme ind på seks gode råd, der måske kan gøre både chefer og medarbejdere mere innovative.

Læs også: Her er iværksætternes største udfordring 

Lær dine brugere at kende

Innovation handler ikke udelukkende om at skabe noget nyt. Den egentlige essens af innovation og innovative løsninger er, at de ideer man kommer på kan omsættes til drift og i sidste ende kommer mennesker til gode. Af denne grund er det essentielt, at du tidligt i processen finder ud af, hvem disse mennesker er og hvordan du kan indfri deres behov. Brugerne vil som oftest være en bestemt type borger, en konkret kunde eller en specifik samarbejdspartner. Når du har identificeret dine brugere, kan det være fordelagtigt at tale med dem om deres eventuelle udfordringer, for derigennem at kunne målrette og optimere produktet eller løsningen til dem der reelt set skal nyde godt af innovationen.

Læs også: Derfor bør du stifte et anpartsselskab 

Stjæl gerne fra andre

Dette punkt kan ved første ørenlyd virke kontroversielt, men det skal betragtes i et retskaffent lys. At innovation handler om at skabe noget nyt, ingen før har set, er nemlig en udpræget misforståelse. Langt de fleste succesfulde innovative tiltag er genbrug, som enten er kopieret eller lånt og tilpasset en ny kontekst. Når din virksomhed skal finde bedre og mere effektive løsninger til et eventuelt problem, skal man ikke nødvendigvis opfinde den dybe tallerken. Der er nemlig markante fordele ved at “stjæle” eller hente inspiration fra de koncepter, andre allerede har fundet på. Grunden til at denne fremgangsmåde kan være fordelagtig, er at man herigennem kan sænke udgifterne. Dyre udviklingsomkostninger og uheldige blindgyder, som mange andre har brugt lærepenge på at komme igennem, kan skæres bort, så længe du ved, at din grundidé fungerer, og at det resterende blot skal tilpasses din egen virksomheds organisatoriske kontekst. Lad os sige, at du ønsker at gentænke et uddannelsesforløb, så du kan sikre at flere studerende kommer igennem uddannelsen hurtigere, men samtidig vill opretholde den høje kvalitet af uddannelsen som før. Her kan du undersøge hvem i både ind – og udland der har gjort noget lignende med gode dokumenterede resultater. Når du har undersøgt dette, kan du med fordel læne dig op ad deres løsningsmodeller, så i ikke starter fra bar bund.  

Læs også: Hvilken virksomhedsform passer bedst til dine behov?    

Tag på besøg i virkeligheden

Når du har klarlagt, hvem dine brugere er, hvilket problem du skal løse for dem, og måske har fået en ide om, hvem og hvad du skal lade dig inspirere af, er det en god idé at bevæge sig ud i felten. Karakteren af feltarbejdet vil naturligvis afhænge af hvilket problem du ønsker at løse. Et godt generelt råd vil være, at lege “fluen på væggen” hos en eventuel kunde eller en organisation, som du gerne vil lade dig inspirere af. Virksomheder vil som oftest sige ja til at få besøg, når blot de får en fornemmelse af at du gerne vil følge dem for at blive klogere. Ved at tage rygsækken på og drage ud i den virkelige verden vil du måske observere og være vidne til nogle værdifulde hændelser, som sjældent kan tilvejebringes gennem et telefonopkald eller over en kop kaffe. Nogle ting skal bare opleves i praksis og i din brugers hverdag.

Læs også: 5 bøger Bill Gates anbefaler dig at læse i løbet af sommeren   

Begå fejl tidligt og billigt

Det sker ofte at innovative tiltag lanceres med et big bang, hvor forventningerne fra dag et, er høje og opskruede. Det sker dog lige så ofte at innovative tiltag fejler, når man lancerer dem på denne måde, hvorfor det kan betale sig, at tage innovationen i brug trinvis og løbende, så man har mulighed for at rette til og optimere undervejs i processen. Det er langt billigere og mere givende, at begå fejlene i udviklings – og opstartsfasen, da det er små ting der her skal justeres frem for hele systemet. Det kan eksempelvis være fordelagtigt, at lade en uafhængig fokusgruppe afprøve dit innovative tiltag, så du kan se hvordan din løsning fungerer i praksis.

Læs også: Mobiltelefonen – din bedste ven og din værste fjende 

Del din innovation

Mange holder kortene tæt på kroppen, når den kommer til innovation. Tanken om, at andre stjæler ens ide er afskrækkende, men der kan være fordele ved at dele innovationen med andre. Hvis du deler din innovation med andre, vil du måske møde nogen, som arbejder med samme problemstilling som dig. Du kan også være heldig at støde på nogen, der rent faktisk har løsningen på problemet. Der kan være stor værdi i at udveklse erfaringer, når det kommer til innovation. Det kan spare dig for både tid og ressourcer, at låne fra andre og lade dig inspirere. Du kan også dele – eller outsource din egen opfindelse, når du har implementeret den i din egen virksomhed. Det kan herefter vise sig at din opfindelse, kan fungere i endnu flere sammenhænge end du som udgangspunkt havde forventet. I dag er der et hav af muligheder for at dele innovativ viden og erfaringer. På de sociale medier findes der utallige forums, hvor folk hjælper hinanden og her kan du højst sandsynligt få svar på dine tvivlsspørgsmål. Du skal altså ikke være bange for at fortælle andre om dit innovative tiltag.

Kilde: Magisterbladet.dk (Karsten Lodahl Madsen, karrierrerådgiver i Dansk Magisterforening, og Ole Bech Lykkebo, analysechef i Center for Offentlig Innovation)     

OPRET DIT NYE SELSKAB HER