google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Spis billigt og hjælp med at redde miljøet

Spis billigt og hjælp med at redde miljøet

Spis mens du redder verden

Der er mange gode ideer derude, men nogle er bare bedre end andre. Hver uge udvælger vi en idé, som vi synes er lidt bedre end alle de andre. I denne uge skal vi se nærmere på madspilds appen Too Good To Go.

Too Good to Go er en online platform dedikeret til at købe mad, som ellers ville blive smidt ud. Missionen er at redde mad fra at blive smidt i skraldespanden. Grundlæggerne bag tiltaget har lanceret app’en, for at mindske den dårlige effekt madspild har på miljøet. Too Good To Go er altså skabt ud fra en ædel tanke, men man må formode at det også er for at tjene penge. Uanset hvad intentionerne har været bag ideen, så er den god både for dig og samfundet.

App’en indeholder flere gode aspekter. Først og fremmest kan de restauranter, der tilmelder sig servicen, skabe øget omsætning, da de tjener penge på, hvad der før gik tabt. Dertil er der et stort markedsføringspotentiale i at benytte sig af app’en for restauratørerne, da de bliver set at Too Good To Go’s kunder, som på landsplan dækker over omkring 400.000 danskere. Kunderne, altså den almene dansker, kan også indhente store besparelser ved at downloade app’en. I stedet for at betale fuld pris for et måltid hos restauratørerne, kan kunderne spare mange penge ved at hente deres mad lige inde lukketid. Det eneste minus er dog, at man ofte kommer til at spise efter spansk temperament, altså ret sent. Såfremt det sene tidspunkt ikke afskrækker dig, giver det altså god mening at bruge app’en, da du kan spise billigt samtidig med at du hjælper miljøet. Hvis du selv har en god ide, kan du oprette din nye virksomhed her. 

Sådan fungerer det

Først downloader du app’en på App-store. Nu er du klar til at spare penge og spise til du revner. Herefter indtaster du din placering, og det vil nu fremgå, hvilke restauranter der er tilmeldt Too Good Too Go i nærheden af dig. Når du har fundet den restaurant, du ønsker at bestille mad fra afkrydser du det antal madbokse du ønsker. Når det er gjort, skal du bare ud af døren og tøffe ned og hente maden. Afhentningstidspunktet vil normalt være i et tidsrum på 15-30 minutter. Det er altså smart og en rigtig god idé. Følg med i næste uge når vi præsenterer endnu en god idé.

Herunder kan du se hvordan Too Good To Go fungerer i praksis: