Bitcoins

Regnskab og den kryptiske kryptovaluta

Fænomenet, ordet og teknologikæmpen Bitcoin er gået de færrestes næser forbi. Der er næsten gået inflation i ordet og den populære kryptovaluta, synes at få mere og mere opmærksomhed i medielandskabet og folks bevidsthed. I skrivende stund træder kryptoverdenen vande, men tingene kan ændre sig med lynets hast.

Vi vil derfor se nærmere på hvordan bitcoins skal behandles regnskabsmæssigt, så du overholder den gældende lovgivning på området, når du bogfører din kryptovaluta.

Det kan ved første ørenlyd synes mærkværdigt, men regnskabsmæssigt skal bitcoins og andre kryptovalutaer i de fleste tilfælde behandles efter de gældende regler om immaterielle aktiver.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver er kort forklaret ting, som en given virksomhed ejer, men ikke kan tage at føle på, såsom udviklings-omkostninger, patenter, rettigheder og lign.

Kryptovalutaens tid

Der hersker ingen tvivl om, at 2017 blev året, hvor interessen for investering i kryptovaluta for alvor eksploderede. Unge som gamle, finkulturelle som lavkukturelle, mænd som kvinder hoppede på kryptotoget i forventningen om en tur til guldet for enden af regnbuen. Nogle indkasserede skatten i tide, mens andre har mistet fingernegle i frustration over kryptovalutaens nylige nedtur. Også en del selskaber sprang glædeligt med ombord, hvor især holding og investeringsselskaber førte an. Flere af disse selskaber lå inde med en fin beholdning af valutaerne ved udløbet af deres regnskabsår, hvilket fordrer en del regnskabsmæssige udfordringer. Det helt store spørgsmål er nemlig, hvordan kryptovaluta skal behandles regnskabsmæssigt?

Krytopvaluta som varebeholdning

Hverken årsregnskabsloven eller de internationale regnskabsstandarder indeholder lovkrav eller bestemmelser, som dækker den regnskabsmæssige behandling af kryptovaluta. Der er altså ikke en direkte lov på området, hvilket giver anledning til forvirring. De fleste eksperter på området, er dog imidlertid enige om, at kryptovaluta må behandles efter det regelsæt, der ligger tættest på. Det gør reglerne for immaterielle aktiver. På trods af dette, skal de få virksomheder, der har handel med kryptovaluta som decideret forretningsområde, behandle dele af deres krypto-beholdning som en varebeholdning.

For investorer betyder anvendelsen af reglerne for immaterielle aktiver to ting:

  • Enten skal krypto-beholdningen indregnes til kostpris. I dette tilfælde skal der fastsættes en srcapværdi, og der skal beregnes afskrivninger af differencebeløbet. Da kryptovalutaer ikke bliver forringet af, at man bruger dem, eller har en begrænset brugstid, er der ikke noget i vejen for at bruge kostprisen som scrapværdi. På denne måde undgås det, at skulle beregne afskrivninger.
  • Såfremt kursen er faldet til under kostprisen på balancetidspunktet, skal der naturligvis foretages en nedskrivning af værdien efter årsregnskabsloven gældende regler. Er kursen derimod steget på balancetidspunktet, kan denne stigning ikke indregnes.
  • Beholdningen kan også indregnes til dagsværdi og med normal dagsværdiregulering over egenkapitalen. Her føres dagsværdireguleringen på en bunden reserve, hvor der til stadighed skal afskrives. Indregning efter disse regler forudsætter dog, at markedet for handel med kryptovalutaer kan betragtes som et aktivt marked i regnskabsmæssig forstand.

Det anbefales imidlertid, at selskaber vælger at indregne kryptovalutaer i balancen til kostpris, og at scrapværdien skønnes til et beløb lig med kostprisen, da der som nævnt skal ske en nedskrivning, hvis kursen falder til under kostprisen.

Kostpris 


Kostpris er den pris en vare har, når købspris og alle omkostninger er medregnet, men uden eventuel fortjeneste. En kostpris er enhver vares eller ydelses værdi, når alle former for omkostninger er medregnet. Alle varer har en form for fremstillingsværdi. Derudover er der mange omkostninger, der skal medregnes i en vares vej fra fremstilling og frem til indkøber.

Scrapværdi


Scrapværdi er et udtryk for den mindste værdi et aktiv eller et anlægsaktiv, som det også ofte kaldes, kan nedskrives til. Ethvert aktiv eller anlægsaktiv har konstant en værdi, men denne værdi varierer. Ved anskaffelsen af et aktiv foretager man en vurdering af, hvad aktivet vil være værd til den tid, hvor det ikke længere er i brug.