google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

3 stærke analyseværktøjer til Instagram

3 stærke analyseværktøjer til Instagram

Analyseværktøj til Instagram

Du er måske den glade ejer af en Instagram-profil, men ved du også hvad du skal gøre for at engagere dine følgere og skabe mere interaktion på din profil? Det er nemt at oprette en profil på Instagram, men det kræver hårdt arbejde og analytisk sans, at nå til tops i det verdensomspændende billedeunivers. Når man arbejder med eksempelvis Google og Facebook, kan man gøre brug af Google Analytics til at analysere brugernes færden, men Instagram har ikke tidligere haft et indbygget analyseværktøj, hvilket har gjort markedsføringen mere besværlig. Det har de nu. Du kan dog stadig benytte dig af glimrende analyseværktøjer på nettet, som kan identificere dine forcer og farcer på Instagram – og de er endda helt gratis.

Union metrics – Instagram Acoount Checkup  

Union Metrics er et gratis og yderst populært analyseværktøj til Instagram, som vil hjælpe dig med at bringe din Instagram-profil op på det næste niveau.

To minutter efter, at du har downloadet Union Metrics kan du identificere følgende:

  • Hvornår på dagen det er bedst at poste indhold.
  • Hvilke hashtags du bør bruge for at skabe mest engagement.
  • Hvad du bør poste mere eller mindre af.
  • Hvem der er dine mest engagerede og ”bedste” følgere.

Unions Metrics – Instagram Account Checkup kan analysere dine data på Instagram fra de sidste 30 dage. Du kan køre et tjek lige når du vil og der er med garanti værdifuld information at hente. Følg Billigselskab på Facebook for flere gode råd og nyheder om iværksætteri.

Simply Measured – Instagram User Analysis

Simply Measured er et mere detaljeret analyseværktøj end Union Metrics, men sidstnævnte er en del lettere at komme i gang med. Programmerne minder meget om hinanden, da de begge udarbejder en gratis rapport, med værdifulde indsigter. Detaljegraden er dog til forskel. Med Simply Measured kan du generere en rapport med fokus på dine topposts, så du kan overvåge og se hvordan du kan optimere dit indhold og herigennem din profil.

Denne rapport kan identificere følgende:

  • Hvor effektivt dit brand performer på Instagram.
  • Hvilke billeder der præsterer.
  • Hvilke ”keywords” der bliver brugt mest i dine kommentarer.
  • Hvilke filtrer der skaber mest engagement.
  • Hvilke hashtags der fungerer og performer bedst.

Det er dog vigtigt at pointere, at dette værktøj kun er gratis, hvis du har under 25.000 følgere på din Instagram-profil. For at indhente din data, skal du blot udfylde formularen på hjemmesiden, hvorefter du vil modtage analyserapporten i din indbakke.

Instagram for Business

Her har vi den. Instagram for Business, som værktøjet så nærliggende er benævnt. Værktøjet giver dig mulighed for at registrere din Instagram-profil som en virksomhed. Når dette er gjort får du mulighed for at gøre brug af en masse fine features og analyseværktøjer. For at opdatere din Instagramprofil til en virksomhedsprofil kræves følgende:

  • At du har opdateret din app til den nyeste version.
  • At din virksomhed har en Facebookside, da der skal linkes hertil.

Når dette er gjort, er du klar til at indtage Instagram-herredømmet.

Da dette blogindlæg omhandler analyseværktøjer vil vi i det følgende koncentrere os om dette. Instagram for Business tilbyder flere interessante features, men for dette indlæg, er det i særdeleshed funktionen ”Indblik og analyser”, der har interesse. Her kan du nemlig identificere hvad dit Instagram-indhold gør for din virksomhed. Når du poster noget nyt på Instagram vil du med denne funktion modtage data på antallet af visninger og rækkevidden for dit opslag. Dertil vil du kunne se hvor mange følgere der har klikket videre fra din Instagram-profil til din hjemmeside eller Facebook-profil. Dette da dine konti er forbundet. Såfremt du er interesseret i at gå mere i dybden med dine data kan du trykke på ”indblik”, hvor du kan se det specifikke engagement, der er på hver af dine posts. Slutteligt kan du også få indblik i hvem dine egentlige følgere er. Med Instagram for Business kan du nemlig indhente data omkring køn, aldersgrupper og geografi. Du kan altså finde ud af hvor dine følgere kommer fra og hvornår de er mest aktive på appen. ”Indblik-knappen” kan altså blive din nye bedste markedsføringsven. Herunder kan du se hvordan du ændrer din profil til en virksomheds-profil: