E-mail markedsføring kan skabe stor værdi

E-mail markedsføring kan skabe stor værdi

E-mail markedsføring 

Vidste du, at der er langt flere mennesker, der benytter sig af e-mail, end der sammenlagt er brugere på både Facebook og Twitter? E-mail marketing giver dig mange fordele og dem vil vi præsentere for dig i dette indlæg.

Billigt og effektivt

En af de helt store fordele ved e-mail markedsføring er, at det repræsenterer en billig måde at sprede essentielle og salgsorienterede budskaber på. Med e-mailmarkedsføring vil du som oftest opleve en høj ROI (Return On Investment). Det vil kort forklaret sige, at du bruger få økonomiske ressourcer på at generere et salg.

Med e-mailmarkedsføring bevæger du dig også langt nede i den såkaldte konverteringstragt, hvilket betyder, at du er meget tæt på et salg. Dine nyhedsbrevsmodtagere har selv valgt at tilmelde sig dit nyhedsbrev, hvilket tydeliggør en reel interesse i dit produkt eller din ydelse. Af netop denne grund er vejen til et potentielt salg kortere.

Med e-mail markedsføring kan du hele tiden holde din målgruppe opdateret. Du kan sprede budskaber omkring nye tiltag, dine ydelser, produkter, tilbud og alt, hvad der ellers er interessant for dit kundeklientel. E-mail markedsføring er altså et yderst essentielt værktøj, hvis du ønsker at styrke relationen mellem din virksomhed og dine kunder.

Læs også: Sådan laver du din første Facebook-annonce 

Gør det nemt for andre at dele dit indhold

Når du udarbejder dit indhold til de e-mails du vil sende ud til nyhedsbrevsmodtagerne, så skal du huske at optimere mulighederne for at de kan dele indholdet med deres venner, familie og bekendte. Du kan tilføje en ”del” knap, som gør det muligt for dine abonnenter at dele dit indhold ved blot en enkelt klik. Dette styrker muligheden for konverteringer, da dine budskaber, gode tilbud eller lign. potentielt set kan nå mange flere mennesker.

Fordelen ved at budskabet deles på denne måde er, at der med delingen følger en indirekte tillid og troværdighed. Den almene forbruger er langt mere tilbøjelig til at foretage en købsorienteret handling, hvis de er blevet opfordret hertil af mennesker de stoler på.

Det forholder sig faktisk således, at 83% af netop din målgruppe stoler mere på anbefalinger fra mennesker, de kender, end nogen anden form for annoncering.

Læs også: Mobilbrugere afgør din virksomheds fremtid 

Hurtig, effektiv og direkte levering

I modsætning til mange andre markedsføringsplatforme er e-mailmarketing en platform du helt selv ejer. Du styre altså helt selv dit indhold, hvordan det skal udformes og hvem det skal målrettes til. Du har altså den fulde kontrol. Mellemanden er skåret væk, og kommunikationen bliver som resultat heraf mere oprigtig, personlig og direkte, hvilket styrker muligheden for etablering af tillid mellem afsender og modtager.

Da denne markedsføringsindsats er både direkte og hurtig, vil du allerede kort tid efter, at din kampgane er udsendt, begynde at kunne se resultater. Hvis du eksempelvis udsender et nyhedsbrev omkring et tidbestemt udsalg, vil du med det samme opleve et stigende antal besøgende på din hjemmeside, som forhåbentligt betyder flere salg. Gevinsten er altså til at tage og føle på, hvilket giver øget incitament til at forbedre og optimere på e-mailmarkedsføringen fremadrettet.

Læs også: Sådan får du fradrag for virksomhedens udgifter 

Tilmelding til nyhedsbrev

Det er essentielt, at du gør det så nemt som muligt for dine fremtidige kunder at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Derfor er det en god ide at inkorporere tilmeldingsblanketter eller formularer til nyhedsbrevet flere steder. Dette kan ske både på hjemmesiden, jeres sociale medier og i annoncer. Du øger muligheden for tilmeldinger, hvis tilmeldingsmuligheden er let, simpel og overskuelig for dine potentielle kunder.

Læs også: Forretningsplan – hvad skal den indeholde? 

Test dine mails før du sender dem

Inden du beslutter dig for at udsende dit første nyhedsbrev, så er det en rigtig god ide at teste at alt fungerer som det skal. Der kan opstå stavefejl, fejl med links eller noget helt tredje. Du kan med fordel gøre følgende inden du sender dit nyhedsbrev:

  • Undersøg om nyhedsbrevet vises ordentligt på smartphone (Her skal du være ekstra opmærksom på tekst, billeder og layout).
  • Få altid en udefrakommende til at læse din tekst igennem. Det hænder i ny og næ, at man overser en stavefejl, hvis man har arbejdet flere timer på den samme tekst.
  • Hvis det e-mailprogram du benytter dig af, tillader det, kan du sende testmails ud til forskellige kollegaer, så de kan se dem igennem inden dine kunder, modtager det.

Læs også: 5 danske podcasts til iværksætteren 

Mailchimp er en oplagt mulighed

Der findes et hav af e-mailmarketingssystemer på markedet, som gør det nemt og overskueligt for både små, mellemstore og store virksomheder at udsende professionelle nyhedsbreve og mailkampagner. Blandt disse kan nævnes CakeMail, BenchmarkMails, GerResponse – listen er lang.

Hos Billigselskab.dk gør vi selv brug af Mailchimp, som er et yderst moderne e-mailværktøj, som indeholder følgende features:

• Drag’n’drop e-mail creator
• Billedredigering direkte i mailsystemet
• Mobiloptimerede e-mails
• Mulighed for segmentering af e-mailister
• Solide, dybdegående og grundige analyseværktøjer