google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Flere ældre starter egen virksomhed

Flere ældre starter egen virksomhed

Ifølge en nyligt publiceret artikel i Berlingske, er det ikke længere kun de unge, der har modet til at springe ud i livet som selvstændig. Det forholder sig nemlig således, at et stigende antal personer over 60 år registrerer egen virksomhed. Desuden belyser Dansk Erhverv og Ældre Sagen, at de modne iværksættere besidder et enormt potentiale.

Opstart af virksomhed slår golfbanen

Man kunne fristes til at tro at det grå guld har en trang til at indtage golfbanen, drikke rosé i baghaven og nyde deres opium, når de runder de 60 år. Sådan forholdet det sig imidlertid ikke for alle. Det viser sig nemlig, at et stigende antal personer, der har rundet det skarpe hjørne, vælger at kaste sig ud i iværksætterlivet fremfor at svinge golfkøllerne.

Nyligt publicerede tal fra erhvervsstyrelsen belyser, at der i 2001 blev registreret sølle 403 iværksættere over 60 år. Allerede i 2011 var tallet steget til 987, men det er ikke kun antallet af ældre iværksættere, der er steget. Ifølge Erhvervsstyrelsens analyser er den samlede andel af iværksættere over 60 år steget fra 2,7 procent til 6,1 procent over ovennævnte periode.

Vicedirektøren hos Erhvervsstyrelsen, Anders Hoffman, er positivt stemt overfor udviklingen og forudser at den vil fortsætte. I denne forbindelse udtaler han følgende til Berlingske:

”Du er ikke træt og færdig som 60-årig. Du er ikke nedslidt af et hårdt fysisk arbejde, som du var tidligere. Der er masser af saft og kraft tilbage i folk på det tidspunkt,” siger han.

I forlængelse heraf pointerer Anders Hoffmann, at det eksponentielt voksende antal ældre borgere kombineret med en generelt forbedret sundhedstilstand, naturligvis må betragtes som årsager til opblomstringen i antallet af iværksættere over 60 år.

Ydermere fremhæver Anders Hoffmann, at tidligere iværksætteranalyser belyser, at den ideelle alder at starte virksomhed i, er når man har rundet de 60 år. Dette kan forklares med, at man på dette tidspunkt har den nødvendige livserfaring og et indgående kendskab til en given arbejdsrelateret branche, hvilket ruster en til at stifte en solid virksomhed. Dertil belyses det faktum, at denne gruppering som udgangspunkt er godt stillet økonomisk, hvilket giver en vis sikkerhed, når man skal starte som iværksætter.

Læs også: Hvilken virksomhed passer bedst til dine behov? 

Usikkerheden holder den ældre generation tilbage

Ifølge formand for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø, er der dog én udfordring med personer på over 60 år, der drømmer om at starte virksomhed. De er nemlig ofte i tvivl og usikre på, om de overhovedet skal starte virksomhed på trods af et stærkt ønske herom.

”De ældre frygter, at de nogle gange er bagud i forhold til unge iværksættere, at de skal være hypermoderne, med de skal hellere måle sig med sig selv og ikke en ung iværksætter på 22 år, der alligevel ikke tjener nogen penge endnu,” udtaler han til Berlingske.

Iværksætterne på over 60 år har nemlig noget helt særligt, som de unge iværksættere ikke altid kan bryste sig af. De har tålmodighed og livserfaring. Denne kombination kan bringe de ældre iværksættere frem i verden og sikre en bund solid virksomhed.

”Det er anderledes med den yngre generation af iværksættere. De ser det som noget negativt, når de bliver nødt til at bruge lidt længere tid på at færdigudvikle deres produkt eller virksomhed. Så føler de sig tilbageholdt, mens de ældre tager den med ro og måske får større succes,” siger Christian Walther Øyrabø i hans afsluttende bemærkning til børsen.

Analyserne peger altså i retning af, at vi i fremtiden vil se flere ældre iværksættere, hvilket er utroligt godt nyt. Tendensen opleves ligeledes hos Billigselskab.dk, hvor vi også har oplevet en eksponentiel stigning i antallet af personer over 60 år, der registrerer selskab hos os.

Læs også: Her er fordelene ved at stifte en enkeltmandsvirksomhed

Vi hjælper dig med at stifte dit nye selskab

Hos Billigselskab.dk kan du nemt, hurtigt og billigt oprette dit nye selskab. Ved hjælp af vores online formular, sikrer vi, at selskabsregistrering sker let og gnidningsfrit efter gældende lovgivning på området. Såfremt du ønsker at tage springet ud i livet som selvstændig, så kan vi guide dig igennem processen og sørge for, at du kommer sikkert fra land. 

OPRET DIT NYE SELSKAB HER

Se hvad du bør overveje inden du starter virksomhed