Forretningsplan – hvad skal den indeholde?

Forretningsplan - hvad skal den indeholde?

Når du skal starte egen virksomhed, er det som udgangspunkt en rigtig god idé at udarbejde en solid forretningsplan. Forretningsplanen vil differentiere efter hvilken branche du bevæger dig indenfor, men der vil dog altid være nogle generelle aspekter som du bør tage stilling til. Vi har i dette blogindlæg samlet en del af de aspekter, du bør overveje i forbindelse med udarbejdelsen af din forretningsplan. Dertil har vi udformet nogle spørgsmål du bør stille dig selv, som sikrer at du når helt ind til benet.

Personlige ressourcer

I denne del af forretningsplanen skal du sandsynliggørelse af at du – eller teamet bag – har den kapacitet og de nødvendige ressourcer, der skal til for at drive en velfungerende virksomhed.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvilken arbejdsrelateret baggrund har du og hvilke af dine kompetencer kan sikre, at projektet kan følges til dørs?
  • Har du taget en relevant uddannelse, kurser eller har du erfaringer fra arbejde og fritid?
  • Har du et socialt eller fagligt netværk der kan styrke muligheden for succes?
  • Har du specifik viden inden for den branche du vil starte virksomhed i?

Læs også: Her er fordelene ved at stifte en enkeltmandsvirksomhed

Produktet/serviceydelsen

Livsnerven og essensen i enhver virksomhed er den service, ydelse eller det produkt, du vil sælge. Det er derfor meget vigtigt, at man sørger for at analysere ydelsen, servicen eller produktet fra flere forskellige vinkler. Det er i særdeleshed vigtigt at fokusere på, hvad kunderne ønsker af produktet eller serviceydelsen.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvem er dine potentielle kunder og hvad er deres ønsker?
  • Hvem har brug for din service og er de villige til at betale for den?
  • Kan du tjene penge nok pr. solgt enhed?
  • Har dit produkt, service eller ydelse lang eller kort levetid?

Læs også: Syv simple steps: Sådan starter du en online virksomhed

Markedsbeskrivelse

For at kunne lave god markedsføring, er det nødvendigt at have en solid viden om markedet – det vil bl.a. sige viden om konkurrenterne og kunderne. Du skal derfor undersøge markedet og vurdere hvorfor netop dit produkt kan tiltrække kunder og herigennem omsætning.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvem er dine direkte konkurrenter?
  • Hvordan vil du sikre, at du netop din virksomhed overlever i den konkurrence?
  • Hvorfor skulle kunderne vælge dine ydelser fremfor konkurrenternes?
  • Hvem er dine potentielle kunder (private, andre virksomheder)?

Læs også: Derfor bør du stifte et anpartsselskab 

Salg og markedsføring

Salg og markedsføring er også et yderst essentielt element. Her skal du overveje hvad du vil gøre for at få fat i potentielle kunder og fortælle dem at du eksisterer. Du skal vise at du har et interessant produkt og/eller en spændende service/ydelse.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvordan vil du gære opmærksom på din forretning (sociale medier, mund til mund, telefonsalg, annoncering etc.)?
  • Hvorfor er dit valg af markedsføring den mest hensigtsmæssige?

Læs også: Tag dine produkter på Instagram og øg omsætningen 

Praktisk organisering af virksomheden

Du skal have overvejet og beskrevet, hvordan hverdagen i din virksomhed skal fungere. Du skal overveje hvem der skal stå for regnskabet, hvordan du organiserer eventuelt personale og hvordan du sørger for egenkontrol.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvordan skal virksomheden drives (enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab, iværksætterselskab etc.)?
  • Har du talt med banken og fået en firmabankkonto?
    Skal du have tilknyttet revisor?
  • Hvilket regnskabssystem skal du bruge?
  • Hvem håndterer kommunikation ud af huset?
  • Hvad er dine forretningspolitikker?
  • Hvilke erhvervsforsikringer skal du have tegnet?

Læs også: Disse erhvervsforsikringer bør din virksomhed overveje 

Finansiering

Finansiering dækker over hvor man forventer at få de penge fra, som man skal bruge til at starte virksomheden.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Skal du bruge finansiering?
  • Kan du selv finansiere driften af din virksomhed?

Læs også: Sådan bliver du iværksætter på budget

Punkterne i denne liste er kun vejledende, så du bør selv vurdere, hvilke aspekter, der er værd at fokusere på i forhold til din egen specifikke situation, branche og virksomhedsform. 

Disse ting bør du overveje inden du starter virksomhed 

 

A title

Image Box text