google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Hvad er forskellen på dækningsbidrag og dækningsgrad?

Hvad er forskellen på dækningsbidrag og dækningsgrad?

Forskellen på dækningsbidrag og dækningsgrad

Når du skal starte egen virksomhed, er der ofte et hav af ubesvarede spørgsmål. De færreste har styr på alle dele af virksomhedsdriften, når de går i gang, men lærer derimod tingende hen ad vejen. I denne artikel gør vi dig klogere på begreberne dækningsbidrag og dækningsgrad, som typisk bliver brugt i forbindelse med regnskaber for virksomheder. Der hersker nemlig en generel tvivl om, hvad begreberne helt præcist dækker over.

Hvad dækker begrebet dækningsbidrag over?

Kort forklaret er begrebet dækningsbidrag et udtryk for, hvor stort et beløb en given virksomhed har tilbage til at betale de faste omkostninger i virksomheden efter de direkte salgsomkostninger. Dækningsbidraget viser altså, hvor mange penge du har til at dække dine faste omkostninger, renter og overskud.

Når du i din virksomhed sælger et produkt, så er der nogle omkostninger forbundet med det pågældende salg. Dækningsbidraget er den del af salget (omsætningen), der er tilbage, når de faste omkostninger, som eksempelvis husleje, er betalt. At have styr på dækningsbidraget er altså yderst vigtigt, for at have styr på din virksomheds økonomi.

Dækningsbidraget udregnes på følgende måde:

De variable omkostninger omtales også som direkte omkostninger. Grunden til dette er, at de er direkte påvirket af din virksomheds vareforbrug. De er derfor variable alt efter hvor meget virksomheden sælger. Din virksomheds variable omkostninger kunne eksempelvis være varens indkøbspris, emballagepris og/eller forsendelsesomkostninger.

De faste omkostninger kaldes også for kapacititetsomkostninger. Disse omkostninger er helt og aldeles upåvirket af hvor meget din virksomhed sælger. Det er disse omkostninger, dækningsbidraget skal kunne dække for at sikre overskud i virksomheden. Såfremt dækningsbidraget ikke dækker de faste omkostninger, er der altså underskud i din virksomhed.

Læs også: 5 tips til dig der hader at tabe penge på dårlige betalere

I modellen herunder kan du se et eksempel på en beregning af dækningsbidraget. I eksemplet udregnes dækningsbidraget for en fiktiv tøjbutik der sælger t-shirts, som har følgende dækningsbidrag for deres produkter:

For hver t-shirt den fiktive tøjbutik sælger til deres kunder, har de 214 kroner til at sikre at deres faste omkostninger bliver dækket. Dette kunne være lønninger, husleje osv.

Forskellen på dækningsgrad og dækningsbidrag 

Begreberne dækningsgrad og dækningsbidrag bliver ofte brugt sammen, men da ordene læner sig så meget op ad hinanden, opstår der ofte usikkerhed omkring, hvad den egentlige forskel på de to begreber er. Det forholder sig således, at begge begreber afspejler og behandler hvor mange penge, der er til at dække virksomhedens faste omkostninger. Forskellen ligger dog i hvordan omkostningerne angives.

Læs også: Derfor bør du hyre en revisor

Dækningsgraden viser hvor meget af virksomhedens omsætning der er til at dække de faste omkostninger. Du kan udregne din egen virksomheds dækningsgrad ved at dividere dit dækningsbidrag med din omkostning.

Dækningsbidraget viser, hvor stort bidraget er i kronerører, hvorimod dækningsgraden angiver bidragets størrelse i forhold til salgsprisen. Dækningsgraden angives af denne grund i procent. Dækningsbidraget er i vores fiktive eksempel med tøjbutikken på 214 kr., mens dækningsgraden er cirka 54 procent.

Dækningsgraden varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Dækningsgraden bør derfor ikke sammenlignes på tværs af brancher, da dækningsgraden er påvirket af hvilken virksomhedstype, der er tale om.

OPRET DIT EGET SELSKAB HER