Nye regler i selskabsloven er på vej

Nye regler i selskabsloven er på vej

Den 1. Juli 2018 skal du og din virksomhed være opmærksom på en række nye ændringer i selskabsloven. Det bliver blandt andet lettere og billigere at stifte et aktieselskab. Der indføres samtidig skrappere krav til registrering af reelle ejere i et selskab.

Der er i forvejen et hav af regelsæt der skal følges i selskabsloven, men den 1. Juli 2018 er der nogle specifikke ændringer du skal være særligt opmærksom på. Advokatfuldmægtig Anne Fredholm fra ADVODAN Holbæk gennemgår herunder de mest presserende og væsentlige ændringer i selskabsloven.

Krav til selskabskapitalen nedsættes

Minimumskapitalen for aktieselskaber bliver sænket fra 500.000 kroner til 400.000 kroner. Denne ændring betyder, at man fra øverste instans både gør det nemmere at etablere et aktieselskab og at omdanne anpartsselskaber (ApS) til aktieselskaber.

Læs også: Dansk online-handel i eksplosiv vækst 

Omdannelse af selskaber bliver nemmere

Når ændringerne i den nye selskabslov træder i kraft bliver det nemmere at omdanne selskaber med begrænset til aktieselskaber. Omdannelsen af S.M.B.A. (selskaber med begrænset ansvar) og F.M.B.A. (foreninger med begrænset ansvar) til aktieselskaber vil fremadrettet kunne ske uden det eksisterende krav om, at virksomheden først ændres til et A.M.B.A. (andelsselskab med begrænset ansvar), inden omdannelse til et aktieselskab kan finde sted.

Læs også: Tjek hvordan du skal registrere SKAT i din virksomhed

Kravene til registrering af reelle ejere bliver skrappere

Det har siden den 23. Maj 2017 været et pålagt krav, at danske virksomheder skal registrere reelle ejere af deres virksomhed. Den 1. December 2017 udløb fristen for registrering af reelle ejere for allerede etablerede virksomheder.

Indtil nu har manglende registrering af reelle ejere udløst tvangsbøder, men ifølge de nye regler i selskabsloven bliver af registrering af reelle ejere nu en decideret betingelse for at kunne drive virksomhed i Danmark.

Registrering af reelle ejere skal nu ske samtidig med, at selskabet bliver stiftet. I tilfælde af at reelle ejere ikke er registreret, kan det danne grundlag for, at selskabet ophæves. Ophævelsen af selskabet sker ved, at Erhvervsstyrelsen sender virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretten.

Læs også: Guide: Det skal du huske i ansættelseskontrakten 

Følg med på Billigselskab.dk, hvis du vil holde dig opdateret på fremtidige ændringer i selskabsloven.   

Opret dit nye selskab her