10 små virksomheder du kan starte i din fritid

10 små virksomheder du kan starte i din fritid

Udnyt dine evner

Der refereres ofte til verden, som ideernes legeplads. Ordsproget om, at det kun er fantasien der sætter grænser, lever i bedste velgående og der er ofte noget om snakken. De fleste mennesker har evner, men evnerne er forskellige fra person til person og det handler om at lukrere på det, som netop du, er god til. Du kan nemlig tjene penge på det i din fritid. Vi har lavet en liste over 10 virksomheder du kan starte i din fritid, som kan give dig mere end smør på brødet.

1. Freelance skribent

Er du i den favorable situation at du er en sand ordsmed, så kan der være gode penge at hente, hvis du spiller dine kort rigtigt. Du kan eksempelvis slå dine folder som klummeskribent eller kronikør. I din fritid kan du arbejde på at producere spændende artikler eller interviews, som du kan sælge til diverse medier. Du kan også vælge at skrive en E-bog. Elektroniske bøger kan stort set handle om alt mellem himmel og jord, og sælges online. Det er kun fantasien der sætter grænser.

2. Computerhjælp

Er du den dine venner altid ringer til, når de har problemer med deres Edb-maskine (som den jo hedder nu om dage)? Der må være en grund til at de søger din hjælp og det er højst sandsynligt, at du ved noget om computere, som den almene danske computerbruger ikke ved. Du kan ligeså godt forsøge at tjene penge på det der i forvejen fanger din interesse. Der er et hav af både yngre og ældre danskere, der har computerforståelse som en guldfisk. Fang dem, hal dem ind i nettet og tjen penge i din fritid.

3. Freelance fotograf

Hvis du er typen, der er god til at indkapsle det perfekte øjeblik med din kameralinse, så kan du vel ligeså godt tjene lidt penge på det. Du kan skyde dig til penge, ved at lægge billeder ind på en billeddatabase og blive betalt, hver gang nogen ønsker at benytte billedet. Der findes et hav af disse tjenester på nettet. Du kan naturligvis også udbyde dine ydelser til mere specifikke opgaver. Hvem vil ikke gerne have taget et godt bryllupsbillede eller forevige konfirmandens indtræden i de voksnes rækker? Find gratis billedbehandlingsprogrammer her. 

4. Oversætter

Taler du hebraisk, libanesisk, marokkansk, filippinsk, fransk, spansk eller noget helt syttende, så har du gunstige muligheder for at tjene en god skilling i din fritid. Du kan oversætte tekster eller tolke i forskellige sammenhænge, og det kan der være rigtig gode penge i.

5. Lektiehjælp

Der findes et hav af elever i de danske folkeskoler, gymnasier og selv på universiteterne, der kunne bruge en hjælpende hånd med alt fra algebra til grundled og udsagnsled. Alt efter hvad dine evner rækker til kan du undervise i din fritid og tjene gode penge på det. Såfremt dine grundlæggende skolekundskaber er i orden, og du besidder det der minder om pædagogiske evner, kan du både hjælpe et ungt menneske og tjene penge samtidigt. Det er en samfundstjeneste.

6. Researcher

Har du analytisk sans og et forkromet overblik, så kan du måske gøre dig som researcher. Hvis du kan fordybe dig og spotte de detaljer som andre ikke falder over, så kan du arbejde som researcher og forfatter rapporter, samt assistere i undersøgelser og analyser. Du kan starte din egen virksomhed her. 

7. Personlig shopper

Her har vi en af de kreative ideer til en lille virksomhed. Hvis du har sans for, hvad der rører sig inden for modebranchen eller bare generelt har god smag, så er der mulighed for at tjene penge. Der er mange der hverken har tid eller overskud til at stå for egne madindkøb, juleindkøb eller helt andre former for indkøb og dem kan du hjælpe. Andre er bare interesserede i at have en god rådgiver med når de køber tøj og møbler. Der er altså bud efter folk med god smag, stil og en evne til at spore sig ind på andre menneskers præferencer.

8. Website design

Der findes utallige mennesker, som ønsker at oprette en virksomhed af den ene eller anden årsag. Kan du eksempelvis finde ud af at etablere en online webshop, så har du rigtig gode muligheder for at tjene penge på dine evner.

9. Haveassistent

En haveassistent kan tjene penge året rundt. Om sommeren kan du slå flere tusinde kvadratmeter græsplæner og om vinteren kan du skovle sne, hvis vejret arter sig derefter. Det kan du tjene en god hyre på, hvis du ikke er bange for at fryse eller få sved på panden.

10. Altmuligmand

Har du hænderne skruet rigtigt på? Hvis du ved hvordan en svensknøgle, et vaterpas, rawlplugs og en boremaskine fungerer, så har du allerede overhalet mange andre danskere med flere kilometer. Unge mennesker har i det moderne samfund ikke den fjerneste idé om håndværk, hvorfor der skulle være exceptionelle muligheder for at tjene penge indenfor gør-det-selv området.

Ovenstående liste er blot et udpluk fra et hav af ideer til, hvordan du kan starte en virksomhed i din fritid. Det er kun fantasien der sætter grænser, men nu har du forhåbentlig fået lidt inspiration.

Følg Billigselskab på Facebook for flere nyheder omkring iværksætteri og virksomhedsdrift