Opret enkeltmandsvirksomhed online

Enkeltmandsvirksomhed

Der er meget få krav forbundet med driften af en enkeltmandsvirksomhed. I modsætning til f.eks. et anpartsselskab, er der ikke tvungen årsregnskab og du er heller ikke underlagt krav om at offentliggøre dit årsregnskab. Bemærk at der dog kun kan være én ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Der er i modsætning til flere andre selskabsformer ingen krav til startkapital i en enkeltmandsvirksomhed. Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed, er det vigtigt at være opmærksom på, at du hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld og andre forpligtelser.
Bemærk at det ofte tager 5-7 hverdage før CVR nr. leveres fra erhvervsstyrelsen.

Vi hjælper dig med

Fra

199,00 DDK

Ekskl. moms & gebyr

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, hvor en enkelt person alene ejer og driver virksomheden. Dette betyder, at den person har fuldt ansvar for virksomhedens drift, herunder økonomi, beslutningstagning og juridiske forpligtelser. Enkeltmandsvirksomheder er en af de mest almindelige former for virksomheder og findes inden for mange forskellige brancher og erhverv. Nøglekarakteristika ved en enkeltmandsvirksomhed inkluderer ejerens personlige ansvar, skatteforhold, kapital og ressourcer samt fuldt ejerskab og kontrol. Det er vigtigt at bemærke, at selvom enkeltmandsvirksomheder har visse fordele, har de også ulemper, såsom personlig økonomisk risiko og ofte begrænset kapital. Valget af virksomhedsstruktur afhænger af flere faktorer, herunder virksomhedens art, størrelse og ejerens personlige mål og forhold.

 

Hvilke krav er der til enkeltmandsvirksomhed?

Der er nogle få, men særlige ting der gør sig gældende for dig, der overvejer at starte en enkeltmandsvirksomhed. De er som følger:

  • Opstarten kræver ingen startkapital.
  • Virksomheden kan kun have én ejer.
  • Du har frihed til at ansætte medarbejdere, hvis du ønsker det.
  • Der er særlige skattemæssige muligheder til rådighed.
  • Personlig hæftelse gælder, hvilket betyder, at du hæfter med dine personlige aktiver.
  • Momsregistrering bliver først påkrævet, når din omsætning når 50.000 kroner inden for en sammenhængende 12-måneders periode.
  • Registreringen af din enkeltmandsvirksomhed udføres på virk.dk.
 

Kan jeg selv oprette en enkeltmandsvirksomhed?

Du kan sagtens stifte din enkeltmandsvirksomhed selv, men der er dog nogle aspekter du skal være opmærksom på, inden du går i gang. Loven stiller nemlig en række kringlede krav til oprettelse af virksomhed. Disse krav og lovmæssigheder kan af og til synes uoverskuelige, hvilket ofte resulterer i, at mange enten opgiver tanken eller ikke får godkendt deres ansøgning om oprettelse af virksomheden. Hos billigselskab.dk sørger vi for, at alle ovennævnte aspekter ordnes, så du ikke skal døje med lovmæssigheder, retningslinjer og krav. Vi sørger for, at alt udarbejdes efter gældende lovgivning på området. Dertil står vi for den digitale registrering hos Erhvervsstyrelsen.

 

Fordele og ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed

Som med alle andre virksomhedsformer, er der naturligvis både fordele og ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed. Herunder har vi listet dem op, så du kan få et klart og konkret overblik over, hvad det kan betyde for dig at drive en enkeltmandsvirksomhed:

Fordele:

Det er nemt: Etablering af en enkeltmandsvirksomhed er en enkel proces, hvor du blot skal udfylde nogle få formularer på virk.dk. Lukning af en enkeltmandsvirksomhed kan også være en ukompliceret proces.

Økonomisk overkommeligt: Driften af en enkeltmandsvirksomhed er økonomisk overkommelig. Du kan håndtere din egen bogføring eller vælge mellem flere tilgængelige tjenesteudbydere på markedet. Selvom du skal føre regnskab, behøver du ikke nødvendigvis at indsende det til nogen, herunder Erhvervsstyrelsen

Fradrag for underskud: Underskud i en enkeltmandsvirksomhed kan trækkes fra i din øvrige indkomst eller din ægtefælles indkomst, forudsat at du selv finansierer underskuddet med dine egne midler. Dette giver dig mulighed for at mindske din skat på anden indkomst. Denne fleksibilitet er en af de mest betydningsfulde fordele ved enkeltmandsvirksomheder, da tab i enkeltmandsvirksomheden efter omstændighederne kan give fradrag i andre indtægter. .

Aconto skat: I enkeltmandsvirksomheden kan du drage fordel af virksomhedsordningen, hvilket kan give dig en beskatning, der ligner beskatningen af anpartsselskaber eller iværksætterselskaber. Dette er en fornuftig mulighed, især hvis din indkomst i virksomheden svinger.

Anonymitet: Der er ingen krav om offentliggørelse af et regnskab for en enkeltmandsvirksomhed.

Ulemper:

Hæftelse: I en enkeltmandsvirksomhed er din personlige hæftelse ubegrænset. Det betyder, at kreditorer i virksomheden har ret til at rette krav mod din samlede formue, herunder både virksomhedens og dine personlige besiddelser. Dette inkluderer dine personlige opsparinger, ejendele som bil og bolig, samt eventuelle fremtidige arveindtægter fra familien. Med andre ord kan virksomhedens kreditorer søge fyldestgørelse i din personlige formue.

Eksempel #1: Fejlslagen drift af virksomhed: Hvis du har lånt penge til udvikling af et produkt, der ikke kan sælges, er du personligt ansvarlig for at tilbagebetale lånet, selvom din virksomhed går konkurs. Konkursen ændrer ikke dette ansvar, og du kan risikere at kreditorer kan forfølge dig i mange år.

Eksempel #2: Hæftelse for erstatningskrav: Hvis du leverer et produkt eller en tjenesteydelse med mangler, eller hvis du er entreprenør i din enkeltmandsvirksomhed, hæfter du personligt for eventuelle erstatningskrav, der måtte opstå som følge af fejl eller skader forårsaget af underentreprenører eller din virksomheds aktiviteter. Du kan dog ofte gardere dig mod sådanne krav gennem forsikring og aftaler med dine kunder.

Eksempel #3: Hæftelse for krav fra ansatte: Hvis du har ansatte i din enkeltmandsvirksomhed og afskediger dem, kan du blive pålagt krav om betaling for usaglig afskedigelse. Hvis virksomheden ikke kan betale, er du personligt ansvarlig for at opfylde dette krav. Du kan dog ofte gardere dig mod sådanne krav gennem forsikring og aftaler med dine kunder.

Ægtefællen hæfter for skattegælden: Hvis der opstår en skattegæld i din enkeltmandsvirksomhed, og SKAT fastslår, at du ikke kan betale (subsidiær hæftelse), hæfter din ægtefælle også for denne gæld, hvis konen ejer boligen, og du driver en enkeltmandsvirksomhed. Dette gælder kun for skattegæld, der opstår under ægteskabet, ikke for gæld, der eksisterede før ægteskabet.

Ophør: Beskatning ved ophør af en enkeltmandsvirksomhed kan være kompliceret, da hele opsparingen beskattes. En skattefri virksomhedsomdannelse kan udsætte beskatningen til senere tidspunkter, men du undgår ikke beskatning fuldstændigt. Det er vigtigt at forstå de skattemæssige konsekvenser ved ophør af virksomheden.

Én ejer: En enkeltmandsvirksomhed tillader kun én ejer. Hvis du ønsker at have flere ejere, skal du overveje en anden selskabsform som “samejet” eller “Interessentskabet.”

Omdannelse kan være dyr: Hvis du senere ønsker at ændre virksomhedsformen til en, der involverer holdingselskaber og lignende, kan dette være en omkostningstung proces. Det er derfor vigtigt at undersøge omkostningerne i forbindelse med en sådan ændring.

 

Sådan stifter du en enkeltmandsvirksomhed

Når du har udfyldt vores formular, sender vi efter kort tid et aftalebrev til underskrift. Du modtager dokumentet på mail og underskriver det sikkert med dit MitID. Når du har underskrevet dokumentet, modtager vi det automatisk og sørger herefter for oprettelsen af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden er oprettet, får du CVR-nummer og alle virksomhedens dokumenter på mail – senest 24 timer efter du har underskrevet.

 

Selskabskapitalen i en enkeltmandsvirksomhed

Der er i modsætning til flere andre virksomhedsformer ingen krav til startkapital i en enkeltmandsvirksomhed. Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed skal du dog være særligt opmærksom på, at du hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld og andre forpligtelser. Dette betyder kort forklaret, at du hæfter med alt, hvad du ejer og har. Skulle du senere have lyst til at omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et selskab kan dette sagtens lade sig gøre. F.eks. ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

Ledelsen i en enkeltmandsvirksomhed

I en enkeltmandsvirksomhed er det kun ejeren, der har mandat til at træffe beslutninger. Der er nemlig ingen bestyrelse eller direktion i en enkeltmandsvirksomhed. Dog kan du ansætte medarbejdere under dig. Såfremt medarbejderne skal erhverve sig beslutningsmandat kan dette kun ske, hvis der udarbejdes en skriftlig fuldmagt.

 

Hæftelse og skat i en enkeltmandsvirksomhed

Da der som beskrevet tidligere ikke er nogen adskillelse mellem virksomhed og ejer i en enkeltmandsvirksomhed, hæfter du personligt for alle virksomhedens forpligtigelser. Såfremt din virksomhed ender i gældsproblemer, har kreditorerne derfor ret til at kræve deres tilgodehavende fra din personlige formue eller dine personlige aktiver, såsom hus, bil eller andet af værdi.

Beskatning

Ved drift af enkeltmandsvirksomhed beskattes din indkomst som udgangspunkt som personlig indkomst. Du kan dog også vælge at anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. I tilfælde heraf vil din enkeltmandsvirksomhed blive underlagt en beskatning, der minder om den, som gør sig gældende for anpartsselskaber og aktieselskaber.

Enkeltmandsvirksomhedens navn

Du skal selv beslutte dig for, hvad din enkeltmandsvirksomhed skal hedde. Du kan dog af gode grunde ikke vælge et virksomhedsnavn, som allerede anvendes af andre. Vi har udviklet et system, der automatisk tjekker om navnet er ledigt på VIRK, så du ikke risikerer at vælge et navn, der allerede er i brug. Du skal dog stadigvæk være opmærksom på, at der kan være andre forhold, du bør overveje i forbindelse med dit valg af virksomhedsnavn. Selvom dit virksomhedsnavn er ledigt, kan der nemlig være regler i markedsføringsloven, som du kan risikere at overtræde. Derfor er det en god ide at tjekke op på disse forhold inden du beslutter dig for et navn.

Momsregistreringen i en enkeltmandsvirksomhed

Du har altid mulighed for at momsregistrere din enkeltmandsvirksomhed på frivillig basis. Det er dog ikke et krav at momsregistrere din enkeltmandsvirksomhed, før du har opnået en vis omsætning i virksomheden. Hvis du estimerer, at du i løbet af de næste 12 måneder opnår en omsætning på minimum 50.000 kroner, så er det påkrævet, at du momsregistrerer din virksomhed. Du skal være opmærksom på, at der her er tale om en omsætning på 50.000 kroner og dermed ikke et overskud på samme beløb. Om din virksomhed har underskud eller overskud når denne omsætning opnås er irrelevant for momsregistreringen.

Derfor bør du momsregistrere din enkeltmandsvirksomhed

Når du momsregistrerer din enkeltmandsvirksomhed, er det med til at højne seriøsiteten omkring din virksomhed, hvilket kan være en fordel, hvis du skal handle med andre virksomheder. Dertil gør momsregistreringen det muligt for dig at fratrække købsmomsen, når du køber varer til brug i virksomheden. Det bliver dertil muligt at fratrække resten af udgiften til skat, hvilket betyder, at det overskud, der skal betales skat af, når året er omme, mindskes betragteligt.

PMV - Hvis en enkeltmandsvirksomhed ikke er det rette valg

En personligt ejet mindre virksomhed (PMv, udgør den mindste virksomhedsform i Danmark. PMV er det ideelle valg, når din virksomhed fungerer som en deltidsbeskæftigelse eller et hobbyprojekt, hvor der ikke er behov for ansatte. I en PMV er din maksimale årlige omsætning begrænset til 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Denne virksomhedstype er ikke momsregistreret, hvilket giver dig mulighed for at sælge produkter eller tjenester til private kunder til en lavere pris, da du ikke pålægger moms på dine fakturaer. Samtidig slipper du for besværet med at føre momsregnskab og rapportere moms til skattemyndighederne.

Krav til oprettelse af PMV:

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal have en dansk adresse, men det er ikke nødvendigt at være dansk statsborger.
  • Du skal have et dansk CPR-nummer.
  • Du må være eneste ejer af virksomheden.
  • Personlig hæftelse gælder for virksomhedens forpligtelser.
  • Du kan ikke have ansatte.
  • Omsætningen må ikke overstige 50.000 kr. i løbet af en 12-måneders periode.
  • Handel med lande uden for EU er ikke tilladt.
  • Du kan kun have én PMV.
  • Registrering af din PMV skal opdateres hvert tredje år.
  • Modtagelse af dagpenge er ikke tilladt.

Den helt store forskel på PMV og enkeltmandsvirksomhed er altså begrænsningen på omsætningen og ansatte. Har du derfor planer om at starte en virksomhed, der gerne skal vækste i både omsætning og ansatte, er PMV ikke en mulighed. Til gengæld er PMV en oplagt mulighed, hvis du ønsker at pleje dine hobbyer i din fritid, og samtidig ser en mulighed for at tjene en smule på det.

FAQ

Hvad koster det at have en enkeltmandsvirksomhed?

At registrere en enkeltmandsvirksomhed er en ukompliceret proces, der ikke medfører nogen omkostninger til Erhvervsstyrelsen. Du behøver derfor ikke at betale noget for at fuldføre registreringen af din virksomhed. Samtidig skal du først momsregistreres, når du opnår en omsætning på mere end 50.000 kr. om året.

Hvilke krav er der til enkeltmandsvirksomhed?

Der stilles få konkrete krav, når du opretter en enkeltmandsvirksomhed: Virksomheden kan kun have én ejer, og der gælder personlig hæftelse, hvilket betyder, at du hæfter med alle dine personlige aktiver. Registreringen af din enkeltmandsvirksomhed skal udføres på virk.dk.

Hvor meget skat betaler en enkeltmandsvirksomhed?

De midler, du tager ud af virksomheden til personligt forbrug, skal underlægges skat i overensstemmelse med de gældende personlige skatteregler. Imidlertid skal de midler, du akkumulerer i virksomheden, kun beskattes med en sats på 22%. Når du hæver disse akkumulerede midler, vil du betale den normale indkomstskat, med fradrag af de 22% skat, som allerede er blevet betalt tidligere.

Enkeltmandsvirksomhed +

599,00 DKK
  • Registrering ved Erhvervsstyrelsen
  • Underskriv med MitID
  • Momsregistrering - Gratis
  • Importregistrering - Gratis
  • Eksportregistrering - Gratis
  • Registrering for ansatte - Gratis
  • Min. pris inkl. moms og gebyr - kr. 1.493,75
  • Rabat til Dinero Pro - Rabat. kr. 1.000,00
  • Rabat på Årsregnskab hos Decimo (kr. 500,00)
  • Ekspres behandling​
Popular

Enkeltmandsvirksomhed

199,00 DKK
  • Registrering ved Erhvervsstyrelsen​
  • Underskriv med MitID
  • Momsregistrering - kr. 245,00
  • Importregistrering - kr. 95,00
  • Eksportregistrering - kr. 95,00
  • Registrering for ansatte - kr. 245,00
  • Min. pris inkl. moms og gebyr - kr. 993,75
  • Rabat til Dinero Pro - Rabat. kr. 500,00
  • Rabat på Årsregnskab hos Decimo (kr. 500,00)
  • Ekspres behandling​

Anpartsselskab

1395,00 DDK

Ekskl. moms & gebyr

Holding & Drift ApS

2595,00 DDK

Ekskl. moms & gebyr

Vil tilbyder markedets bedste priser

Vi har lynhurtig support og hjælper dig omgående

Alt sker online nemt og hurtigt

Brug for hjælp?

Læs vores Spørgsmål & Svar