Sådan laver du en hemmeligholdelseserklæring (NDA)

NDA – Non Disclosure Agreement

En NDA (Non-Disclosure Agreement), på dansk også kaldet en hemmeligholdelsesaftale, har til formål at beskytte fortrolige oplysninger. Denne type aftale anvendes ofte til at sikre, at følsomme informationer som eksempelvis design, forretningsstrategier eller kundeoplysninger ikke videregives til uvedkommende.

 

Hvad er en NDA?

En NDA er en erklæring eller kontrakt, der bruges til at beskytte fortrolige oplysninger. Den er særligt relevant i situationer, hvor der er risiko for, at en part videregiver fortrolige oplysninger til tredjemand. Et klassisk eksempel på anvendelsen af en NDA er i forbindelse med unikke designs, såsom tøj, boliginteriør eller andre produkter, som man ønsker at beskytte mod kopiering eller konkurrenters adgang.

Når sådanne designs deles med leverandører for produktion, er det en god idé at indgå en NDA. Ved at underskrive en NDA forpligter personen eller virksomheden sig til ikke at dele de specificerede fortrolige oplysninger i aftalen. Overtrædes aftalen, kan der rejses krav om erstatning.

Derudover kan en NDA fungere som dokumentation for, at du oprindeligt havde rettighederne til de pågældende oplysninger eller designs, hvilket kan være afgørende i tilfælde af tvister.

 

Hvornår skal du bruge en NDA?

En NDA kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det klassiske eksempel er ved deling af nye designs, opfindelser eller idéer, som man ønsker at beskytte mod misbrug eller konkurrence. Særligt når der er tale om samarbejde med leverandører eller partnere i forbindelse med produktion, er det vigtigt, at alle parter underskriver NDA’en, inden de får adgang til fortrolige oplysninger.

Undlader du at indgå en NDA, risikerer du, at dine fortrolige oplysninger bliver misbrugt. Det kan føre til, at dine idéer eller designs bliver kopieret og potentielt anvendt i en patentsag af en tredjepart.

En NDA anvendes også ofte ved udlevering af følsomt materiale, f.eks. regnskaber eller dokumenter fra en bestyrelse. Det er dog vigtigt at bemærke, at en NDA kun beskytter oplysninger, der ikke allerede er offentligt tilgængelige. Typisk kan en NDA omfatte:

  • Knowhow.
  • Designs.
  • Formler.
  • Software.
  • Processer.
  • Dokumenter.
  • Analyseresultater.
  • Protokoller.
  • Tegninger.
  • Biologiske reagenser.
  • Tekniske løsninger eller opfindelser.
  • Information om markedet.
  • Oplysninger om omsætning eller fortjeneste.
  • Ansættelse af konsulenter.
 

Det er afgørende, at dokumentet underskrives af den relevante person eller en ansvarlig repræsentant for en virksomhed, inden du deler følsomme informationer. Hvis NDA’en ikke er underskrevet, kan modtageren frit undlade at forpligte sig til fortrolighed, selvom de har modtaget dine oplysninger.

 

Ensidig -og gensidig NDA

En ensidig NDA er en aftale, der beskytter fortrolige oplysninger for kun én part. Dette er typisk relevant, hvis det udelukkende er dig, der deler fortrolige informationer med en anden person eller virksomhed. I sådanne tilfælde skal det kun være modtageren af de fortrolige oplysninger, der underskriver aftalen, da de alene forpligtes til at beskytte dine oplysninger.

En gensidig NDA er derimod en aftale, hvor begge parter beskyttes. Dette er relevant, når begge parter udveksler fortrolige oplysninger. Et eksempel kunne være, at du deler et unikt design med en produktionsvirksomhed, mens de på deres side giver dig indsigt i deres innovative produktionsmetoder. I en gensidig NDA forpligter begge parter sig til at beskytte hinandens fortrolige oplysninger. Dokumentet skal derfor underskrives af begge parter for at være gældende.

 

Hvad skal en god NDA indeholde?

En god NDA tager altid udgangspunkt i formålet med det samarbejde, den skal understøtte. Aftalen bør kun omfatte det, der er nødvendigt for at beskytte fortrolige oplysninger i relation til samarbejdet eller projektet. Det er vigtigt ikke at udveksle eller regulere flere oplysninger end nødvendigt for at opfylde formålet. Det er vigtigt at præcisere, at de fortrolige oplysninger udelukkende må anvendes i forbindelse med dette projekt eller forløb.

Det er afgørende at definere, hvad der betragtes som fortrolig information. Denne definition sætter rammen for, hvilke oplysninger der er omfattet af aftalen. Overvej, om al udleveret information skal anses som fortrolig, eller om det kun gælder specifikt markerede oplysninger, f.eks. information stemplet som “fortroligt”.

Hovedpunkter i en god NDA

  • Formål: Angiv tydeligt, hvad samarbejdet eller projektet handler om, og hvad de delte oplysninger må bruges til.
  • Definition: Beskriv detaljeret, hvilke oplysninger der er omfattet af aftalen.
  • Begrænsninger: Sørg for, at aftalen ikke dækker mere, end hvad der er nødvendigt.
  • Adgang og anvendelse: Specificér, hvordan oplysninger må bruges, og af hvem.

Ved at strukturere din NDA klart og præcist sikrer du, at alle parter har en fælles forståelse af deres forpligtelser og rettigheder.

 

Straffen for at bryde en NDA

Hvis man har underskrevet en NDA og alligevel videregiver de fortrolige oplysninger, betragtes dette som et brud på aftalen, hvilket er strafbart. Straffen består typisk i en økonomisk kompensation til den person eller virksomhed, som aftalen er blevet brudt med. Denne kompensation kan omfatte både erstatning og en konventionalbod.

I mange NDA’er er der på forhånd specificeret i aftalen, hvor meget der skal betales i konventionalbod ved et brud på aftalen. Dette fungerer som en forudbestemt økonomisk sanktion og gør det nemmere at håndhæve konsekvenserne ved et aftalebrud.

Det er den part, der ejer de fortrolige oplysninger, der har ansvaret for at bevise, at de delte oplysninger var omfattet af hemmeligholdelsespligten. Modsat er det ofte den modtagende part, der skal bevise, at hemmeligholdelsespligten ikke gælder, hvis de mener, at en af undtagelserne (f.eks. offentlig tilgængelig information) er relevante.

En NDA er derfor ikke kun en juridisk formalitet, men en bindende aftale med klare konsekvenser ved overtrædelse.

 

Gælder en NDA stadig efter ophørt samarbejde?

Det er en god idé at præcisere i NDA’en, hvad der skal ske med de fortrolige oplysninger, når samarbejdet ophører. Hvis samarbejdet fortsætter i en mere konkret form, bør parterne indgå en samarbejdsaftale, der erstatter NDA’en. En samarbejdsaftale er normalt mere omfattende og regulerer ikke kun håndteringen af fortrolige oplysninger, men også forhold som parternes rettigheder til eventuelle opfindelser eller resultater, der måtte opstå som følge af samarbejdet.

Det er almindeligt, at fortroligheden fortsætter i en aftalt periode, ofte i op til tre år, efter at projektet eller samarbejdet er afsluttet. Dette sikrer, at følsomme oplysninger stadig er beskyttet, selv efter samarbejdets ophør.

Ved at sikre klare aftaler omkring håndtering af fortrolige oplysninger både under og efter samarbejdet kan parterne minimere risikoen for konflikter og beskytte deres interesser.

Del med en ven

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn