google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

Ny undersøgelse: Derfor elsker forbrugerne dit brand

Ny undersøgelse: Derfor elsker forbrugerne dit brand

Giv dit brand kærlighed

En netop offentliggjort undersøgelse fra mediegiganten Oath viser, hvad forbrugerne lægger særlig vægt på, når de evaluerer virksomheders brands og dermed også, hvad marketingfolk bør have for øje, hvis de vil vinde forbrugernes hjerter.

Medie- og teknologi-giganten Oath har netop offentliggjort verdens allerførste “Brand Love Index”. Den nye undersøgelse belyser hvilke faktorer, der får forbrugerne til at elske eller hade dit brand.

Undersøgelsen har til formål at give brugbar indsigt til danske virksomheder, så de kan skabe meningsfulde relationer og levere den service, som den moderne forbruger efterspørger.

Sådan gør du din virksomhed GDPR-klar

Virksomheder skal vise klare værdier

Ifølge undersøgelsen er værdier yderst essentielle. Forbrugerne vil ses med brands, som deler de samme værdier og holdninger, som dem selv. I forlængelse heraf forventer forbrugerne også, at virksomheder viser, hvad de mener og at de ytrer deres holdninger offentligt.

Denne tendens gælder især blandt de unge. Ser man på tværs af sociale emner, forventes 64 procent af Generation Y (personer født fra 1980 til 2000), at virksomheder aktivt støtter bekæmpelsen af mindst ét socialt problem sammenlignet med kun 54 procent af Baby Boommers (født fra 1945 til 1965).

På trods af det faktum, at virksomhederne forventes at fremvise og ytre samfundsrelevante holdninger, bør virksomhederne ikke blive for politiske. 64 procent af forbrugerne på tværs af aldre forventer nemlig, at alle brands støtter mangfoldighed og ligestilling offentligt. Derimod ønsker kun 31 procent af forbrugerne, at virksomhederne støtter et politisk parti.

Læs: Magnus Kjøllers opskrift på iværksættersucces

Tillid er altafgørende

Ifølge undersøgelsen kan kærlighed i relationen mellem forbruger og brand ikke eksistere uden tillid. Præcis som i ethvert parforhold. Tillid er nemlig den største indikator for brandloyalitet og beundring, hvilket 20 procent af forbrugerne vægter som en vigtig “brand love”-faktor.

Jesper Laumand, nordisk chef hos Oath, udtaler følgende til Dansk Markedsføring:

“Brand Love Index’et viser nogle indsigter, som virksomheder gør klogt i at gribe, når det kommer til annoncering. Først og fremmest bør man sørge for, at ens annoncer afspejler de rette værdier og vises ud for indhold, der matcher netop brand- og forbrugerværdierne (…) For det andet gør man klogt i at bruge data til at skabe et komplet billede af, hvordan forbrugerne handler på tværs af platforme og bruge disse data til avanceret målretning af skræddersyede budskaber ud fra hvem, der ser annoncen og hvor. For det tredje bør man overveje at gentænke formatet med fx VR, AR, 360 graders video og live-indhold, der involverer forbrugeren på nye måder,” siger Jesper Laumand.

Læs: 5 bøger de fleste millionærer læser inden de fylder 30

De fem vigtigste parametre for brand-kærlighed

1. Udkonkurrer og overlever

  • De fleste forbrugere følger deres hjerter, men kun til et vis punkt. Hvordan et produkt virker, og hvad det gør, er vigtigere end følelser alene. Et brands evne til at overstige forventningerne og tilbyde forbrugeren noget som ingen andre brands kan tilbyde, er en af de bedste måder at skabe kærlighed til dit brand på (30%).
  • Det kan dit brand gøre: Bevæg dig væk fra standardannoncer på mobilen og skab AR-annoncer (Augmented Reality), som tilbyder dine kunder at prøve deres produkter inden et eventuelt køb.

2. Tag et standpunkt

  • De fleste forbrugere vil gerne ses og forbindes med brands, der deler deres egne værdier (12%).
  • Det kan dit brand gøre: Tag bladet fra munden! Gør brug af storytelling og fortæl den gode, kreative og holdningsbaserede historie, som viser hvad dit brand står for. På denne måde kan du opbygge et stærkt forhold til dine brugere.

3. Gentænk, genopfind, gentag

  • Dit brand behøver ikke at befinde sig i en innovations-besat industri, for at forbrugerne forventer, at dit brand sætter nye trends.
  • At skabe trends er mere vigtigt for underholdnings – og mediebrands end for nogen anden industri. Forbrugere er velvillige til at støtte og sågar tilgive brands, der forsøger sig med innovative tiltag for at forbedre kundeoplevelsen. Der er derfor ingen grund til ikke at forsøge sig med nye og banebrydende ideer og tiltag.
  • Det kan dit brand gøre: Forsøg dig med nye forbrugeroplevelser. Du kan inkluderer VR (Virtual Reality), 360 videoer, og live-indhold for at give dit produkt nyt liv på måder som forbrugeren ikke har set før.

4. Gør det personligt

  • Ingen kærlighed uden tillid. Tillid udgør 20% i undersøgelsen om hvad der er vigtigst for brand-kærlighed. Tillid er altafgørende for brand-loyalitet og beundring.
  • Det kan dit brand gøre: Sørg for at dine annoncer matcher dine kunders værdier. Brug din data til at skabe et komplet billede af dine kunder, så du kun eksponerer dem for tilbud og ydelser, som stemmer overens med deres interesser og værdier.

5. Målret efter din forbrugers alder 

  • Som beskrevet tidligere, er der stor forskel på hvad forbrugere i forskellige aldersgrupper efterspørger. Derfor er det vigtigt, at du målretter dit indhold med dette in mente.
  • Det kan dit brand gøre: Gør brug af native advertising, for at ramme dine kunder, der hvor de befinder sig. Du bør skræddersy dit budskab efter hvem der ser indholdet, hvor de ser indholdet og hvornår de ser indholdet.

Facts om undersøgelsen

Undersøgelsen inkluderede 159.600 forbrugere på tværs af USA, Australien, Brasilien, Canada, Hongkong, Italien, Japan, Singapore, Spanien, Taiwan, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Læs mere om undersøgelsen her.