Ingen gider at investere i kvindelige start-ups

Ingen gider at investere i kvindelige start-ups

Termen ligestilling er noget vi efter bedste evne forsøger at etablere og opretholde i norden. Indenfor iværksætteri er vi dog ikke nået helt i mål. En ny rapport publiceret af The Nordic Web for Danske Bank belyser nemlig, at det står rigtig skidt til, når det kommer til investeringer i virksomheder startet af kvinder.

Danmark er ifølge den nye rapport det land, der halter mest med henblik på at udligne uligheden mellem kønnene i forbindelse med investeringer i startups. Er man kvinde og ejer af et startup i Danmark, så er vejen til investeringer ikke ligefrem brolagt. Danmark er nemlig det land, der har størst problemer med at hente investeringer hjem, når en kvinde står i spidsen for virksomheden. Den nye rapport fra The Nordic Web er den første undersøgelse, der sætter fokus på uligheden mellem mænd og kvinder blandt i forbindelse med investeringer i startups.

Danmark indtager en klar sidste plads i norden

I norden taber Danmark investeringskapløbet, hvor især Sverige udmærker sig med 60 investeringer i startups med en kvindelig founder:

For at tydeliggøre skellet mellem mænd og kvinder i forbindelse med investeringer kan man se nærmere på procentdelen af venture-investeringer i female founders:

I Danmark er det sølle 8,47 procent af alle investeringer, der ender i hændere på founding teams med kvindelige medstiftere. Tallene i Norge og Sverige ligger til sammenligning på henholdsvis 20,69 og 13,64 procent. Tallene ser ikke positive ud for de håbefulde kvindelige iværksættere – men det bliver værre endnu.

Rapporten belyser at vi i Danmark skraber bunden, når det gælder start-ups med udelukkende kvindelige stiftere. Her kan de danske kvindelige iværksættere hive 0,78 procent af investeringer hjem, hvorimod de svenske og norske kvinder har formået at snige sig op på henholdsvis 4,6 og 3,86 procent af investeringerne.

Læs også: Sådan bliver du iværksætter på budget

Hvis det ikke var slemt i forvejen, så bliver det blot endnu værre, hvis vi ser nærmere på hvor mange virksomheder med udelukkende kvindelige stiftere der har modtaget investeringer i 2017. Modellen herunder taler sit tydelige sprog:

Den nyligt publicerede rapport belyser med tydelighed, at der er et ulige forhold mellem mænd og kvinder, når det kommer til investeringer i Norden. Kun 13,19 procent af det samlede antal af investeringer i 2017 i Norden gik til startups, hvor minimum én af founderne er kvinde. Dette svarer alt i alt til 103 start-ups. Når det kommer til virksomheder stiftet udelukkende af kvinder, tiltrak de kun 3,28 procent af de samlede investeringer, hvilket svarer til 26 virksomheder fordelt i hele Norden.

OPRET DIT NYE SELSKAB HER