Guide: Det bør du gøre, når iværksætterselskabet afskaffes

Guide: Det bør du gøre, når iværksætterselskabet afskaffes

Stift IVS før d. 9 april

Argumenterne for og imod har været mange, fakta har været en decideret mangelvare og eksperter har advaret politikkerne om at afskaffe dem. På trods af de positive resultater iværksætterselskaberne har skabt, skal selskabformen nu aflives. Du kan dog stadig godt stifte et iværksætterselskab med ro i maven.

Du kan stadig stifte et iværksætterselskab med ro i maven

Da lovgivningen endnu ikke er trådt i kraft og lovforslaget mangler at komme igennem 3.behandling før det vedtages, kan du trygt oprette et iværksætterselskab nu. Iværksætterselskabet som selskabsform bliver som udgangspunkt afskaffet tirsdag d. 9 april, men hvis du når at stifte dit iværksætterselskab inden på tirsdag, har du som minimum to år til at omdanne dit iværksætterselskab til et anpartsselskab.

Hvis du brænder inde med en rigtig god idé og du ønsker at starte en virksomhed, kan du altså uden problemer stifte et iværksætterselskab, så længe du har en formodning om, at du kan indtjene de penge, det kræver at omdanne dit iværksætterselskab til et anpartsselskab på sigt.

Skræmmekampagnerne skal altså ikke afholde dig fra at forfølge dine drømme, da du med en god idé og hårdt arbejde sagtens kan nå at indtjene pengene til omdannelsen fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab på to år.

Hvis du vil oprette et iværksætterselskab, skal det gøres nu, da den nye lovgivning meget snart træder i kraft.

Opret dit iværksætterselskab her.

Gennemgang af lovforslag L90 om ændring af selskabsloven

Lovforslag L 190 om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven giver indsigt i konsekvenserne for de, der allerede har et iværksætterselskab. Indledningsvist må man henlede læserens opmærksomhed til lovforslagets formål og baggrund, hvor det tydeliggøres at beslutningen om en afskaffelse er baseret på gisninger fremfor fakta. Bevæggrundene for afskaffelse baserer sig på følgende uddrag fra Erhvervsstyrelsens rapport ”Analyse af iværksætterselskaber” der blev offentliggjort den 17. september 2018:

  • Iværksætterselskaber er hyppigt anvendt. Siden indførelsen af virksomhedsformen i 2014 er der stiftet flere end 40.000 iværksætterselskaber. Det vurderes dog, at en betydelig del af iværksætterselskaberne ville være blevet stiftet som enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber, hvis virksomhedsformen ”iværksætterselskab” ikke havde eksisteret.
  • Iværksætterselskaberne har bidraget positivt til samfundsøkonomien. Det vurderes, at denne udvikling dog også kunne have fundet sted uden introduktion af iværksætterselskabsformen.

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, beror lovforslaget om afskaffelse sig på vurderinger i stedet for fakta. Selskabsformen skal altså aflives på trods af det faktum, at iværksætterselskaberne har bidraget positivt til samfundsøkonomien, samt sikret 5200 arbejdspladser.

Det nye lovforslags konsekvenser for eksisterende iværksætterselskaber

Hvis, eller mere sandsynligt når lovforslag L90 træder i kraft, bliver det ikke længere muligt at stifte nye iværksætterselskaber. Der kan heller ikke dannes nye iværksætterselskaber som led i en eventuel fusion eller spaltning. Heller ikke som led i en grænseoverskridende fusion, en grænseoverskridende spaltning eller en grænseoverskridende flytning af hjemsted.

2- årig overgangsperiode for eksisterende iværksætterselskaber

For de eksisterende iværksætterselskaber vil det være nødvendigt at gennemføre en omregistrering til et anpartsselskab. I denne forbindelse ligger lovforslaget op til, at der bliver indført en 2-årig overgangsperiode for de iværksætterselskaber, der er stiftet inden lovens ikrafttræden, og som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning. Disse iværksætterselskaber skal omregistrere sig til anpartsselskaber med den nødvendige selskabskapital (40.000 kroner) inden overgangsperiodens udløb. Omregistreringen af et iværksætterselskab til et anpartsselskab vil være gebyrfrit for selskabet.

Konsekvenser hvis selskabet ikke omregistreres

Såfremt et iværksætterselskab ikke har omregistreret sig til et anpartsselskab inden for 2 år, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Hvis det pågældende iværksætterselskab ikke har omregistreret sig til et anpartsselskab inden udløbet af den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at selskabet skal oversendes til tvangsopløsning. Tvangsopløsningen vil ske på samme måde, som det er sket i relation til de selskaber, der ikke har registreret legale og/eller reelle ejere.

Læs hele lovforslaget her.

Sådan omdanner du dit iværksætterselskab til et anpartsselskab

Når du beslutter dig for at ændre dit selskab fra et IVS til et ApS, er der nogle bestemte aspekter du skal være opmærksom på:

  1. Ændring af vedtægter

Når du ønsker at ændre dit iværksætterselskab til et anpartsselskab, er det nødvendigt at dit selskabs vedtægter ændres. Dette så du sikrer, at dit selskabs vedtægter lever op til kravene for anpartsselskaber. Vedtægtsændringer kan du foretage nemt, hurtigt og billigt lige her.

  1. Den påkrævede kapital skal erklæres

Du kan kun omregistrere dit selskab, hvis du får udarbejdet en erklæring om, at der er mindst 50.000 kroner til stede i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, skal du have en godkendt revisor til at vurdere selskabets kapital. Når kapitalen er godkendt af revisoren, udarbejder vedkommende erklæringen.

  1. Beslutningen skal træffes 

For at omregistreringen kan blive en realitet, skal der udformes et beslutningsreferat. Denne beslutning skal træffes på en generalforsamling. Dette da beslutningen er af væsentlig karakter.

Læs mere om omregistrering fra IVS til ApS her.

Rasmus Jarlov kræver aflivning på uoplyst grundlag

Mediediskursen har bidraget med smæde – og skræmmekampagner, som har resulteret i en frygt for stiftelse af IVS blandt potentielle fremtidige iværksættere. Dette indlæg har til formål at eliminere den frygt og betragte debatten fra et nuanceret perspektiv.

Medierne og bestemte politikkere er og har været vedholdende i deres retorik om iværksætterselskabernes blakkede ry og proklameret, at disse ingen erhvervsaktivitet har. Ifølge Erhvervsstyrelsens rapport ”Analyse af iværksætterselskab – 2018” fremgår det som modsvar hertil, at:

”Der har været en positiv udvikling i andelen af iværksætterselskaber, der har en reel erhvervsaktivitet allerede i iværksætterselskabernes andet leveår. Samlet set bidrog iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden 2014-2016 med en samlet omsætning på 5,2 mia. kr., knap 5.200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr. i 2016.”

Ovenstående belyser klart og tydeligt, at iværksætterselskaberne klarer sig langt bedre end forventet, hvorfor smædekampagner omkring afskaffelse udspringer på et uoplyst grundlag.

Politikkerne vil bremse seriøse iværksættere

Anført af professor i selskabsret fra CBS, Troels Michael Lilja, har flere eksperter forsøgt at råbe politikkerne op og advare dem imod konsekvenserne ved en afskaffelse af iværksætterselskaberne. Det ser dog imidlertid ud til, at politikkerne har for travlt med symbolpolitik og stemmejagt til at ville tage opråbene seriøst. Fra politisk hold baserer argumentet for afskaffelse af iværksætterselskaberne sig på en tendens til øget svindel i den omtalte selskabsform. Al dokumentation peger dog i retning af, at de store svindelsager hovedsagligt er foregået i anpartsselskaber. Svindel forekommer altså i alle selskabsformer og en aflivning af iværksætterselskabet vil ikke løse problemet.

Et administrativt helvede

En afskaffelse af iværksætterselskaberne vil ifølge Troels Michael Lilja betyde, at 80-85 % selskaberne vil blive tvangsopløst. Dette vil resultere i enorme administrative byrder for myndigheder og virksomheder, men vil ikke have nogen som helst effekt på bekæmpelsen af svindel og sort økonomi. Desuden påpeger Troels Michael Lilja en mere dyster konsekvens:

”Ved afskaffelse af iværksætterselskabet risikerer man opblomstringen af filialvirksomheder, som med sikkerhed vil forringe Dansk økonomi. Dertil bliver disse filialvirksomheders selskabsretlige forhold bestemt i udlandet frem for på Christiansborg. Det bliver bare stort sort hul, man fylder ressourcer ned i”

Ved at afskaffe iværksætterselskaberne risikere vi at flytte kontrollen ud af landet, hvilket kan føre til endnu flere administrative byrder for myndighederne.

Opsummering

Den altoverskyggende pointe i dette indlæg er, at der bliver råbt vagt i gevær for tidligt. For det første er lovforslaget om afskaffelse ikke vedtaget endnu. For det andet belyser al dokumentation, at iværksætterselskaberne har og sagtens kan opnå reel vækst og erhvervsaktivitet. Såfremt lovgivningen skulle træde i kraft, er der altså ingen grund til at være nervøs for at stifte et iværksætterselskab, da det sagtens kan lade sig gøre at opbygge en minimumskapital svarende til minimumskapitalen for anpartsselskaber på 2 år.
Inden man beslutter sig for at afskaffe iværksætterselskaberne, er det essentielt at fordele og ulemper – og mulige alternative løsninger på de angivne udfordringer er kendte. Og at man ved, hvad der skal ske for de mange allerede, etablerede iværksætterselskaber, der nu udråbes som erhvervslivets snydeselskabstype og sættes i skammekrogen. Beviseligt er langt hovedparten seriøse virksomheder, der betaler deres kunder, leverandører og SKAT efter deres forpligtelser.
Synes du, at det er en god idé at afskaffe en selskabsform, der fra 2014-2016 har bidraget med en omsætning på 5,2 milliarder kroner, øget beskæftigelsen med 5.200 personer, sikret eksport for 430 millioner kroner og skabt 1600 anpartsselskaber?