google-site-verification: google2c0e6b3fb763a11e.html'

5 tips til dig der hader at tabe penge på dårlige kunder

5 tips til dig der hader at tabe penge på dårlige kunder

Der kan være flere rigtig gode grunde til at foretage et kredittjek, når skal sælge på kredit eller indgå et samarbejde med en nye kunde. Herunder får du en liste med 5 situationer, hvor det kan være fordelagtigt at lave et kredittjek.

1. Inden afgivelse af tilbud

En god tommelfingerregel er, at du ikke udarbejder og giver et pristilbud til en virksomhed med tvivlsom økonomi. Dette kan du imødekomme ved at foretage et kredittjek, da dette kan afklare om du overhovedet bør handle med kunden samt hvilken betalingsmodel, der i tilfælde af forhandlinger, skal lægges op til. Det kan have stor værdi at foretage et kredittjek tidligt i processen.

Læs også: Dårlig markedsføring tvinger iværksættere i knæ 

2. Før du tilbyder betalingsudsættelse

Generelt set bør du være eftertænksom inden du giver en kunde muligheden for betalingsudsættelse eller opdeling af et fakturabeløb. Det er nemlig ofte dårlige betalere, som har et presserende behov for afdragsordninger og eventuelle udsættelser. Kredittjekket er også i denne sammenhæng din bedste ven, da det kan give dig et totalbillede, der kan belyse hvorvidt du skal tage chancen eller ej.

3. Inden du sender forskudsbetaling til en leverandør

Såfremt du får muligheden for at indgå en lukrativ aftale med leverandør, du ikke kender meget til i forvejen, så er det igen en rigtig god ide at foretage et kredittjek. På denne måde kan du sikre dig, at du træffer din beslutning på et oplyst grundlag. Kredittjekket kan være det eneste værn imod, at dine penge, hvis uheldet er ude, ender i et dybt, sort og dyrt hul.

Læs også: Guide: Sådan sikrer du at dine kunder betaler deres faktura

4. Inden du starter en virksomhed med andre

Ofte kan det være så spændende at starte en ny virksomhed, at man glemmer at påmontere hovedet inden man sætter i gang. Når hovedet er placeret under armen, kan man risikere at starte sit virksomhedseventyr med en partner der har problemer med økonomien og grove betalingsanmærkninger. Kredittjekket kan i denne forbindelse indikere om dine fremtidige partnere, er de rigtige for dig. Såfremt du ønsker at tjekke privatpersoner, så kræver det et kreditforhold.

5. Før man udsender varer på kredit

De fleste succesfulde webshop ejere har været ude for, at ordrene strømmer ind, tidspresset tynger skuldrene og at dumme beslutninger, som resultat heraf, træffes. En af de knap så smarte beslutninger kan være, at man udsender varer uden sikkerhed for betalingen. Kredittjekket kan igen forhindre en mindre katastrofe.

Læs også: Her er iværksætternes største udfordring 

Dette indlægs morale: Foretag hellere et kredittjek én gang for meget end én gang for lidt.

OPRET DIT NYE SELSKAB HER