Hvordan kontakter jeg Facebook?

Hvordan kontakter jeg Facebook?

Både dem arbejder med Facebook på professionel basis, og dem der bare bruger platformen privat, er stødt på problemstillingen. Der er problemer med et opslag, overførsel af et billede eller noget helt tredje og man vil gerne have hjælp. Hjælpen kan synes umulig at få, da Facebook er som sunket i jorden, når man har brug for dem.

Ifølge data fra Google bliver der søgt på ”Facebook customer service” over 27.000 gange om måneden, hvilket indikerer, at mange har brug for hjælp fra supportafdelingen. Problemstillingen er imidlertid, at jagten efter Facebooks kontaktinformationer, er ligesom at lede efter en nål i en høstak.

Læs også: Markedsfør din virksomhed nemt, billigt og effektivt 

Kan jeg ringe til Facebook og få hjælp?

Facebook har ikke et telefonnummer som almindelige brugere af platformen kan ringe til. Du kan altså ikke ringe til en support-medarbejder, som kan afhjælpe dit problem.

Se også: 10 Youtube videoer enhver iværksætter bør se

Kan jeg skrive direkte til Facebook via mail?

Facebook har desværre heller ikke en mail-adresse du kan skrive til, hvis du står i en situation, hvor du har brug for hjælp.

Læs også: Her er fordelene ved at stifte et iværksætterselskab 

Hvordan får jeg så fat i Facebook?

Du har mulighed for at kontakte Facebook på anden vis. Facebooks supportsystem består nemlig af et hav af formularer, som sikrer, at du kan kontakte dem direkte og søge hjælp til din specifikke problemstilling. Ved at bruge disse formularer vil du ikke altid opleve et tilfredsstillende svar på din forespørgsel, men det er din eneste mulighed, hvorfor du bør give det et forsøg. For at indrapportere et problem eller en forespørgsel skal du trykke på den lille cirkel med spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne, vælge “Rapportér et problem” i drop-down menuen. Herefter skal du vælge det emne, du gerne vil have svar fra Facebook omkring. I billedet herunder kan du se, hvor på din Facebookside, du kan finde drop-down menuen:


Hvad gør jeg hvis min konto er blevet hacket?

Hvis uheldet er ude og din Facebook-konto er blevet hacket, så kan du heldigvis søge hjælp hos Facebook.

Her får du hjælp til at generobre din konto. 

Hvordan sletter jeg en profil på en afdød? 

Facebook har i dette tilfælde en formular du kan benytte dig af, så du kan fjerne en afdød persons konto. Du kan også vælge at få kontoen ændret til et mindemærke til ære for den afdøde.

Her får du hjælp til at slette en profil.

Hvorfor er Facebook så svære at få fat i? 

Den altoverskyggende årsag til, at Facebook ikke har en bedre kunderservice er, at de leverer en gratis service til omkring 1,5 milliard brugere. Du får som bruger hvad du betaler for – nemlig ikke ret meget. Ifølge social medieekspert og lektor på SDU, Filip Wallberg, er der en god grund til at Facebook ikke altid er velvillige til at hjælpe deres brugere:

Problemet er, at du ikke har købt noget af Facebook. Du er der jo bare. Du føler, du har en kunderelation, men du har ikke betalt noget for den oplevelse. Og når du ikke betaler noget for en oplevelse, er det i virkeligheden dig, der er produktet, siger Filip Wahlberg til dr.dk.

For at forklare hvad han mener med, at “du er produktet”, sammenligner Filip Wahlberg brugerne med en cheeseburger. Hvis du som kunde går ind og køber en burger på McDonalds og spiser den, så er du kunde hos McDonalds. Hos Facebook er det dog den omvendte verden:

I virkeligheden er det os, der er burgeren, der ligger klar til at blive spist af de virksomheder, partier, organisationer og medier, der kommer ind med indhold på Facebook og betaler Facebook penge for at distribuere indholdet, siger Filip Wahlberg til dr.dk.

Den almene brugers problemstillinger betragtes altså, som en dråbe i et enormt hav for Facebook, hvorfor de ikke altid tager problemstillingerne alvorligt. Det eneste du kan gøre, er at forsøge at udfylde Facebooks formularer og håbe, at de finder en løsning på dit problem.

OPRET DIT NYE SELSKAB NEMT, HURTIGT OG BILLIGT